06.08.2015

JFA styrker sin organisation

For at matche øget efterspørgsel i Skandinavien har JFA netop ansat to stærke profiler: Knud Kappel med baggrund som projektchef for markante byudviklingsprojekter i Danmark og Norge og Olav Hodneland med solid erfaring fra Stavanger Kommune. Samtidigt vender partner Robert Fekete efter otte år hos JFA tilbage til Sverige for med familie at bosætte sig i Stockholm.

Robert Fekete har haft afgørende indflydelse på JFAs veletablerede engagement i Sverige, som fortsat er blandt JFAs kernemarkeder. Vi ønsker ham det bedste og ser frem til det samarbejde, som allerede tegner sig.