19.02.2014

JUUL | FROST arkitekter udvider partnerkredsen

JUUL | FROST arkitekters aktiviteter i Norden er støt stigende. For at styrke JFAs position på det svenske marked udnævnes Robert Fekete, Arkitekt AIS SAR/MSA til Partner. Robert Fekete har været en del af JUUL | FROST arkitekter siden 2007 og har spillet en afgørende rolle i virksomhedens indtræden i Sverige. Som projektudvikler har Robert Fekete ansvar for videreudvikling af JFAs eksisterende netværk og etablering af nye kontakter til relevante aktører indenfor den svenske bygge- og ejendomsudviklingsindustri. Samtidigt udnævnes Susanne Grunkin, Landskabsarkitekt MDL og Hanna Svensson, Arkitekt MAA til Associerede.

Susanne Grunkin fungerer som seniorlandskabsarkitekt på by-, campus-, konceptudviklingsopgaver og konkurrencer. Susanne Grunkin har udført opgaver indenfor alle landskabsfaglige discipliner og er involveret i projekter, der kræver en landskabsmæssig kvalificering.

Hanna Svensson fungerer som byrumsarkitekt og konceptudvikler på by-, campus-,
konceptudviklingsopgaver og konkurrencer. Hanna Svensson står for skitsering og konceptudvikling for de konkurrencer og parallelopdrag, JFA deltager i, og har opbygget markant erfaring indenfor byrumssenarier og –analyser.

Med udvidelsen af partnerkredsen konsoliderer JUUL | FROST arkitekter sin fremtid og sin skandinaviske satsning samt styrker den spændvidde i virksomhedens faglige fundament, som kendetegner JUUL | FROST arkitekters profil. Udvidelsen er et naturligt skridt i et øget fokus på virksomhedens organisatoriske opbygning og strategiske forretningsudvikling og styrker JFAs allerede solide fundament i ind- såvel som udland.



JUUL | FROST arkitekter tegnes fortsat af Helle Juul og Flemming Frost.