21.02.2018

JUUL FROST ARKITEKTER BYGGER 17 ETAGERS BOLIGBYGGERI

Med sine 57 meter og 17 etager vil lejlighedsbyggeriet Karré 31 løfte sig op over Holbæk og omegn. Oftest får så høje byggerier kun lov at gro frem i storbyerne og ikke i mindre byer. Høje byggerier stiller da også store krav til den arkitektoniske kvalitet i respekt for, at bygningen kan ses fra store dele af by og landskab.

Derfor har vi skabt et tårn med respekt for sine omgivelser og et projekt, der skal give noget til hele byen. Tårnet bliver integreret i den offentlige havnepromenade og får offentlige og tilgængelige udearealer - et samlingspunkt til glæde for hele byen.