25.11.2019

FILMHUSENE INDSTILLET TIL ÅRETS ARNE

Nu kan du, som medlem af Arkitektforeningen København, stemme på Filmhusene som din favorit til Årets Arne 2020.

De 38 svanemærkede rækkehuse, hvor landskab og bomiljø flettes sammen, skaber gode rammer om hverdagen og naboskab samt nærhed til naturen. Rækkehusene er bygget med trækassetter, der reducerer CO2 udledningen markant, mens den cirkulære økonomi er tænkt ind i Filmhusenes facadebeklædning, der kan skrues af og bruges igen. Vores landskabsarkitekter har i udformningen af gårdmiljøerne taget afsæt i flyvestationens militærhistorie: De åbne gårdrum med integreret LAR-landskab er udformet med camouflage-mønsteret som forlæg og flyvestationens kulturlandskab iscenesættes og trækkes ind i gårdrummet gennem store kig, mens historien bringes ned i børnehøjde med den specialtegnede fly-legeplads.

Hos Juul | Frost Arkitekter er vi stolte af vores bud på fremtidens byggeri og håber på din stemme. Stem på Filmhusene som din favorit til Årets Arne 2020 her.