19.05.2020

FREDERIKSHAVNS NYE GÅGADE TAGER FORM

Nu bliver stenene til Frederikshavns 350 meter lange, nye gågade lagt. Juul | Frost Arkitekters vinderforslag for fornyelsen af Danmarksgade er tegnet for Frederikshavn Kommune og griber tilbage i byens maritime historie med kunsten at navigere på havet som tema.

Den nye gågade binder byen sammen via to nye knudepunkter, der hver især inviterer til ophold og aktiviteter året rundt, mens Tordenskjolds soldater står ret i form af lysende master og viser vej.

Juul | Frost Arkitekter vandt i 2018 den åbne idékonkurrence og har siden projekteret gågaden, hvor første etape står færdig til sommer og hele gaden er klar til julehandlen 2020 – Vi glæder os til at Frederikshavnerne kan tage gågaden i brug.