til oversigten
luk tekstboks

Hyllie söderut

Projekt: Udviklingsstrategi for Hyllies udvikling mod syd
Klient: Malmø Stad
Team: JUUL | FROST Arkitekter, Via Trafik og John Pløger
Areal: 220 ha
Periode 2008 – 2010

Vis beskrivelse Skjul beskrivelse


Hyllie er under massiv udvikling med blandt andet Malmø Arena, Hyllie Station og Emporia Shoppingcenter som nyeste tiltag. Malmø Stad satser på, at Hyllie Söderut skal udvikles til en fremtidsorienteret del af Malmø i form af en bæredygtig og kreativ mødeplads for hele Øresundsregionen. Team JFA er udvalgt til 2. fase i parallelopdraget for Hyllies udvikling mod syd. Tegnestuen udvikler aktuelt en værktøjskasse, der skal fungere som strategisk redskab for Hyllie Söderuts fremtidspotentialer. Hyllie Söderut skal transformeres til Landsskabs­by­en, der en hybrid mellem et bæredygtigt og levende landskabs-, bolig-, kultur- og erhvervsområde. Landskabsbyen tager udgangspunkt i landskabet som strukturerende element og forener den traditionelle bykerne med den opløste forstad på en ny facon. Værktøjet blander boligformer, funktioner og livsformer og målsætningen er at gøre Hyllie Söderut attraktiv for segmenter, der ønsker storbyens kvaliteter i nærmiljøet og samtidig søger rekreative udfoldelsesmuligheder.