til oversigten
luk tekstboks

Campus Bispegade

Projekt: Bygherrerådgiver på campusstrategi og lokalplan for Campus Bispegade
Klient: VUC, UCSJ, CELF og Guldborgsund Kommune
Periode: 2010
Areal: 26.773 m2

Vis beskrivelse Skjul beskrivelse


JFA har som bygherrerådgiver udarbejdet en campusstrategi for Campus Bispegade i Nykøbing Falster. Campusstrategien og den tilhørende lokalplan udstikker rammerne for, hvordan området kan udvikles til et fremtidssikret læringsmiljø, der både tiltrækker studerende og bliver en integreret del af kulturlivet i Nykøbing Falster. Med udgangspunkt i en kortlægning af omgivelserne optimerer strategien Campus Bispegades samspil med selve Nykøbing Falster by. Der etableres en række byrum af rekreativ og urban karakter, der samlet set understøtter områdets sociale og læringsmæssige funktioner. Nybyggeri udstyres med åbne, udadvendte underetager, der sikrer et levende sammenspil mellem områdets ude- og indendørsarealer. De enkelte bygninger udstyres med forskellige funktioner, hvilket medfører, at der skabes byliv på campusområdet.