til oversigten
luk tekstboks

Kundskabsstrøget - Lund Universitet

PROJEKT Konkurrenceforslag om udviklingsplan for universitetsområdet på Lunds Universitet
KLIENT Akademiska Hus og Lunds Universitet
PERIODE 2010
AREAL 1.900.000 kvadratmeter

Vis beskrivelse Skjul beskrivelse


Kundskabsstrøget er det samlende greb for fremtidens Lund Universitet.

Kundskabsstrøget består af flere krydsende og interagerende bevægelsesforløb, der leder gående, cyklister, bus- og letbanepassagerer samt biltrafikken gennem campusområdet. Kundskabsstrøget er et komplekst forløb, hvor et gennemgående diagonalt bevægelsesforløb fanger og indoptager en række tværgående bevægelser, der blandt andet tager udgangspunkt i Lundalänkens stoppesteder på strækningen fra Lund Station til ESS.

Resultatet er en øget sammenhæng internt på campusområdet, der via integrationen af Lundalänken ligeledes hægter campusområdet op på byen. Visuelle, fysiske forbindelser koncentrer sammen med strategisk placerede henvisninger en lang række kvaliteter i campusområdet. Det handler med andre ord om at facilitere med både bevægelser og synlighed for at udvikle viden, for at dele viden og ikke mindst for at formidle og eksponere viden på campusområdet og i byen.