til oversigten
luk tekstboks

Potentialer i Malmø

PROJEKT Vision for udviklingsplan af to nye byområder
KLIENT MalmöAlliansen
PERIODE 2017 - 2018
AREAL 113.000 kvm

Vis beskrivelse Skjul beskrivelse


Med omplaceringen af det eksisterende idrætsanlæg Hästhagen og badeanstalten Aq-va-kul opstår potentialet for udviklingen af to nye byområder og 1400 nye boliger, der bidrager til lokalområdernes og Malmøs udvikling. Juul | Frost Arkitekter har udviklet de to urbane byområder med fokus på den bymæssige integrering og varierede programmer.

KV HÄSTHAGEN – ET MODERNE PLAZA
Kvarteret Hästhagen, 63.000 kvm, bliver kendetegnet ved et moderne Plaza: et stort, åbent byrum i karréens midte med plads til ophold, afslapning og byliv. Den klassiske plads med træer i grid omgivet af et moderne boligkompleks med integreret erhvervsbyggeri og offentlige funktioner i underetagerne, danner rammer om et indbydende Plaza: En oase med caféer og restauranter midt i byen, med en tryg og afslappet atmosfære. Pladsen i karréen bliver offentlig med mindre private gårdzoner, et nyt samlingssted for alle Malmøs borgere

KVARTERET AQKVAKUL – EN URBAN PASSAGE
Kvarteret Aq-va-kul, 50.000 kvm, bliver et moderne, urbant boligkompleks, udformet som en gennemskåret karré, med en central diagonal passage, et rekreativt strøg, der åbnes op med et varieret offentligt program. Komplekset binder lokalområdet bedre sammen med den direkte forbindelse mellem byens centrum og den grønne Kungsparken. Boligerne løftes, for at frigøre plads til et nyt offentligt rum og de grønne tage vil fungere som boligkompleksets gårdrum. På gadeplan programmeres bebyggelsen med caféer og restauranter til glæde for byens borgere.