DEBAT: STIL SKARPT PÅ SAMARBEJDET OG PÅ ELEVERNES SOCIALE BEHOV. SÅDAN SKABER VI ERHVERVSSKOLER I VERDENSKLASSE

Synlighed og samarbejde sikrer synergi 

Bymæssige funktioner og urbane træk kan være faretruende fraværende på campusområder uden for bymidterne. Omvendt fylder erhvervsuddannelserne ofte heller ikke nok i bybillederne – hverken mentalt eller fysisk. 

Derfor er der brug for at vi løfter blikket og anskuer campus- og byudvikling som to sider af samme sag. Dels for at sikre eleverne adgang til det attraktive byliv og omvendt for at bygge bro mellem erhvervsskolerne, erhvervslivet, lærepladser og grunduddannelser. 

Et afprøvet værktøj hertil er plug-in og plug-outs. Tiltag, der fremmer integration med by og erhverv på baggrund af kortlægning af, hvilke faciliteter der kan placeres i byen og hvilke bymæssige programmer, der kan placeres på campus / skoleområdet. Det kræver et tæt samarbejde med værtsbyen og erhvervslivet. Nøgleordene er synlighed og samarbejde som forudsætning for synergi.

Der er brug for en behovsbaseret og helhedsorienteret tilgang

Juul Frost Arkitekter har tidligere udarbejdet internationale vidensindsamlinger, anbefalinger og metoder til udviklingen af campusområder. Med udviklingsprojekterne ´Fremtidens Universitet’ og ’Fremtidens Campusområder’ gentænkte vi campusbegrebet. Målet var bl.a. at adressere konkurrencen om eleverne og deres frafald. ’Fremtidens Campusområder’ blev udviklet for Universitets- og Bygningsstyrelsen mhp. at imødegå den stigende frafaldsprocent. Det var en del af Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling’s to-årige campussatsning. Et projekt, der satte fokus på udviklingen af verdens bedste universiteter gennem fysisk planlægning. 

Projekterne resulterede i nye helhedsorienterede og behovsbaserede metoder og værktøjer. Redskaber, der siden bl.a. har været grundlag for programmeringen af Professionshøjskolen UCC (Nu Københavns Professionshøjskole), udviklingen af innovations- og inkubationsmiljøet DTU SKYLAB og vores rammeaftale for campusudviklingen på DTU i en årrække.

Christine S. Madsen og Lars Bertelsen opfordrer erhvervsskoler og politikere til at sætte elevernes behov under lup. Det skal gøre os klogere på, hvordan der kan tiltrækkes flere elever. Og det er en god start! 

Vores erfaring er netop, at der er brug for en behovsbaseret og helhedsorienteret tilgang til campusudvikling. En tilgang, der udover elevernes fysiske og læringsmæssige behov også stiller skarpt på byrumsmæssige og sociale behov. 

Men vi bliver også klogere. Der skal et nyt urbant mindset til for at kunne arbejde helhedsorienteret med at integrere sociale, mentale og fysiske behov i udviklingen. Vores seneste udviklingsprojekt ’Fremtidens Urbane Sundhedskultur’ har vist, at der også er brug for at tænke de studerendes trivsel med i udviklingen af fremtidens læringsmiljøer. Vi skal hele tiden udvide vores perspektiv på, hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for de studerendes hverdag. Det er samspillet mellem behovene, der skaber attraktive, fremtidssikrede og bæredygtige campusområder.

Tilhørsforhold og de sociale rum er afgørende

Vi ved, at et attraktivt socialt ungdomsmiljø er afgørende for at tiltrække og fastholde elever – herunder også at sikre kønsdiversiteten. For at sikre de bedste rammer for det sociale liv, arbejder vi med tilhørsforhold og sociale rum. Når vi f.eks. rådgiver om samlokaliseringsprocesser, arbejder vi med begrebet “base camps”. Det dækker over særlige sociale ”øer”. Steder, der adresserer elevernes og submiljøernes behov for lokale, hjemlige og identificerbare tilhørsforhold. Konkret arbejder vi med møblering, interiør og kunst med relation til forskellige faglige miljøer eller målgrupper af elever. 

Søsæt en vidensindsamling 

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye har store ambitioner: Der skal investeres i erhvervsuddannelsernes udstyr og en opkvalificering af lærerne lyder det.[1] Måske skulle ministeren lytte til Bygherreforeningen og erhvervsskolernes ejendoms- og bygningschefer. For de har ret: Vi har er brug for mere viden som grundlag for kloge investeringer. 

Hvis Mattias Tesfaye mangler inspiration, kan han se tilbage på Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling. Her var der mod til at prioritere den fysiske planlægning: Med en vidensindsamling af nationale og internationale best pratice eksempler fik vi lagt fundamentet for universiteter i verdensklasse. Nu er det erhvervsskolernes tur. 

Helle Juul, Arkitekt, ph.d og founding partner, Juul Frost Arkitekter

[1] https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2023/2/tesfaye-dansk-industri-og-dansk-metal-der-skal-investeres-i-erhvervsuddannelserne