Carl Bro Haven

Carl Bro Haven skal med en åben bebyggelse, grønne mellemrum og bevægelsesforløb binde bydelen bedre sammen og bidrage aktivt til kvarterløftet af Hvissinge som helhed

Fokus på fællesskaberne

Det understøtter den sociale sammenhængskraft i bebyggelsen og på tværs af bydelen, når beboere fra forskellige boligområder uformelt mødes i hverdagen. Carl Bro Haven får et nyt socialt knudepunkt, der fremhæves af en mindre pladsdannelse og programmeres med fællesfunktioner for bebyggelsens beboere. Fælleshus og orangeri bliver et mødested for bebyggelsens beboere og rammen om alt fra fælles dyrkning af grøntsager til fællesspisning og lokalt foreningsliv. 

Bolignatur bidrager til bo-kvaliteten 

Grønnere boligbebyggelser – bynatur – har en positiv effekt på biodiversitet, klima, trivsel og social sammenhængskraft. Derfor har vi disponeret Carl Bro Haven med grønne åbne gårdrum, der skaber rum for natur og biodiversitet og inviterer til uformelle møder både mellem naboer og i området som helhed. 

 

Trygge rammer om hverdagen 

For at sikre beboernes privatliv samt tryghed og ejerskab til de åbne arealer udformes bebyggelse og landskab med et fokus på at fremhæve forskellige offentlighedsgrader. Gårdrum og bevægelser udformes så skalaer og intimitet klart signalere, at passerende færdes på beboernes præmisser. Omvendt sikrer altaner og terrasser levende kantzoner, der bidrager til trygheden for alle der færdes i området. 

Bæredygtighed i proces og projekt 

Gennem en helhedsorienteret tilgang til bæredygtigheden sikrer vi at både proces og projekt lever op til høje bæredygtighedsstandarder socialt, økonomisk og miljømæssigt. Hvilket dokumenteres gennem en DGNB GULD certificering af bebyggelsen. Vi identificerer muligheden for genbrug af materiale i projektet såvel som andre nybyggerier.