Kystbyen Ørnes

Byudvikling Byrum Ørnes

Med parallelopdraget for centrumsudvikling af Kystbyen Ørnes stiller vi skarpt på, hvordan centrum fremtidssikres i lyset af den voksende e-handel, et handelsliv der flytter til de større byer og flere ældre i bysamfundet.

Projektet gentænker bymidten og -livet: I fremtiden er det ikke blot detailhandel, der genererer liv, men fællesskaberne omkring kulturliv, fritidstilbud og boligen. Gennem hybride programmer og funktioner opmuntres til møder på tværs af generationer, beboere og besøgende – I Ørnes skal alle være en del af bylivet.  

Juul | Frost Arkitekters plan for centrumsudvikling viser, hvordan Kystbyen Ørnes udvikles som centrum for Meløy kommunes ti bygder; et knudepunkt, der samler og forbinder, et orienteringspunkt, der inviterer ud i bygderne og naturen, og en destination i sig selv.