Plejeboliger Lindely

Boligbebyggelse Bolig Lindely Sankt Lukas Stiftelsen
Boligbebyggelse Bolig Lindely Sankt Lukas Stiftelsen

Tilbygningen er opført i forlængelse af østgavlen på Lindelys eksisterende bygning som en fem etagers bygning med gult tegl, der i et moderne formsprog tilpasser sig det eksisterende byggeris tyngde og strukturelle udtryk.

Mellembygningen, der forbinder tilbygningen med det eksisterende byggeri, opføres med glasfacader og aluminiumsplader, der samlet set resulterer i let arkitektonisk udtryk. De fire øverste etager består af almene plejeboliger samt opholdszoner, der primært placeres i tilbygningens sydlige ende og til dels i tilbygningens nordlige ende. 

De nye plejeboliger knytter sig niveaumæssigt til den eksisterende bygnings plejeboliger. I stueplanet er der naturlig ankomst i den nordlige facade samt servicearealer og teknikrum. Tilbygningen lægger sig i plan med det eksisterende terræn ud mod Sankt Lukas Stiftelsens indre park, mens bygningen mod vest og syd relaterer sig til haverummet.

plan siteplan boliger plejeboliger