BIODIVERSITET ER AFGØRENDE FOR VORES SUNDHED – MEN KLIMADAGSORDENEN SKYGGER

Ordene hørte jeg for nylig til et oplæg, hvor Carsten Rahbek, biolog og professor i biodiversitet på Københavns Universitet, satte en kæp i hjulet og satte spørgsmålstegn ved branchens ivrige brug af betegnelsen ’biodiversitet’.

Således bedre klædt på, da jeg i begyndelsen af marts skulle præsentere et oplæg på Build for Biodiversity om biodiversitetens rolle i forhold til menneskelig sundhed.

Rahbeks ord var for mig en påmindelse om, at ægte biodiversitet kræver mere end blot kosmetiske ændringer i vores bylandskaber, og at vi langtfra lykkes ved at sætte et bed foran de store betonbyggerier i baggrunden. Lad os huske på, at de grønne områder handler om at skabe sammenhæng til den større natur.

Samtidig skal vi bevæge os ud af det tunnelsyn, der udelukkende forbinder biodiversitet til klimadagsordenen, men også tænker menneskelig trivsel og sundhed ind i debatten.

Grønne områder skaber sunde borgere

Den nyeste sundhedsprofil er ikke til at misforstå. Ifølge en omfattende rundspørge af Sundhedsstyrelsen og DTU har 17 procent af befolkningen dårligt mentalt helbred, 53 procent af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtige, og 1 ud af 8 danskere har tegn på ensomhed.

Der er behov for at se på de grønne områders effekt på menneskers trivsel, sundhed og livskvalitet. De grønne områders attraktivitet påvirker vores adfærd og bevidsthed, hvilket igen påvirker vores sundhed.

Plantekasserne, bistaderne og de grønne pletter har en vigtig plads i vores bevidsthed og gavner vores adfærd, selvom de måske ikke bonner mest ud i Excel-arkene over det store klimaregnskab.

Men sundhedsdebatten negligeres hurtigt i forhold til den brændende platform, som klimadagsordenen – naturligt – er. Det er ærgerligt, da sundere borgere giver en sundere økonomi og reducerer omkostningerne for den offentlige udvikling.

Byhaverne i Vapnagaard viser det

Et inspirerende eksempel på integrationen af biodiversitet og sundhed er byhaverne i Vapnagaard i Helsingør. Opstået fra et samarbejde mellem arkitekter, beboere og lokale organisationer har disse haver ikke kun forvandlet det fysiske landskab, men også styrket det mentale velbefindende for beboerne.

Gennem deltagerobservationer og spørgeskemaundersøgelser blev det klart, at byhaverne ikke kun tiltrækker en mangfoldig gruppe af beboere, men også knytter bånd på tværs af kulturelle forskelle.

Byhaverne viser, at biodiversitet og sundhed ikke kun er teoretiske begreber, men en levende realitet, der kan forvandle vores byer og vores liv. Hør bare havedeltageren Helle Larsen:

»Jeg er kommet til at føle, at jeg ligesom er flyttet hjem nu. Det har haven gjort, og så alle de mennesker, jeg har lært at kende. Jeg har fået nogle venner, som jeg jo slet ikke havde før. Og det er guld værd.«

En naturlig symbiose

Som samfund står vi ved et afgørende punkt, hvor vi må erkende, at ægte biodiversitet i vores byer kræver mere end blot plantning af træer og buske. Det handler om at skabe et miljø, hvor mennesker og natur kan trives side om side.

Lad os værdsætte den tætte forbindelse mellem biodiversitet og sundhed og arbejde sammen om at fremme den i vores byer for fremtidige generationer. Lad os skabe grønne områder, der ikke kun er kosmetiske, men som udgør livskraftige levesteder for både mennesker og naturen. Det kræver et nyt mindset, hvor vi erkender vigtigheden af vores handlinger.

Lad os prioritere biodiversitet, ikke blot af hensyn til naturen, men også for vores egen skyld.