FORSKNING + UDVIKLING

"Vi integrerer forsknings- og udviklingsarbejdet i vores dagligdag og projekter for at sikre innovativ arkitektur og samfundsrelevant byudvikling."

Helle Juul, Founding Partner

Vi insisterer på at levere innovative og fremtidssikrede løsninger med gennemslagskraft. Derfor er forskning og udviklingsarbejde en del af vores hverdag.

Juul Frost Arkitekter arbejder forsknings- og vidensbaseret og vi engagerer os i store og små forsknings- og udviklingsprojekter. Vi omsætter forskning til pragmatiske metoder og redskaber, der anvendes praktisk i vores arbejde, og formidles gennem forelæsninger, workshops mm.

Aktuelt er vi ansvarlige for det Realdania støttede udviklingsprojekt ’Fremtiden Urbane Sundhedskultur’, der skal sikre sammenhængen mellem planlægning og sundhed. Og vi har udarbejdet nye anbefalinger til tryghedsfremmende byudvikling for Det Kriminalpræventive Råd. 

Juul Frost Arkitekter har tidligere bl.a. været ansvarlige for det treårige, Realdania-finansierede udviklingsprojekt "Byens rum som udviklingsstrategi", ”Fremtiden Universitet” for Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger og "Fremtidens Campusområder - fra den akademiske landsby til urban universitetshub" for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Tegnestuen uddannede i 2010 arkitektbranchens første erhvervs-Ph.D, Kristine Samson med projektet ”Det Performative Æstetiske Byrum"

Vi videreudvikler løbende det industrialiserede byggeri: Juul Frost Arkitekter har udviklet det fleksible og optimerede byggekoncept ”S-M-L”, der sikrer god bo-kvalitet på begrænsede kvadratmeter. Vi arbejder proaktivt med CLT og bidrager til at skabe nye processer for træbyggeriet.