Piccolo med power søges – kan du jonglere kaffe og kollegaer med et smil?

Er du vores nye piccolo eller piccoline?
Eva skal videre i verden – derfor søger vi en ny frisk piccoline/piccolo på tegnestuen, som ligger på Refshalevej 147, i København.
Er du selvstændig og har blik for de daglige arbejdsgange? Har du gåpåmod i forhold til nye opgaver? Er du selvkørende og har kørekort? Så er det dig vi leder efter!
Vi søger en smilende og hjælpsom piccolo eller piccoline med et godt servicegen, der kan få vores arbejdsdag til at glide lidt nemmere.
Du bliver en vigtig brik i tegnestuens hverdag som ansigtet udadtil, og vil tage imod opkald og gæster, dække op til møder og frokost. Du vil blive ansvarlig for at bestille varer hjem og hjælpe til med praktikaliteter, der kan stikke i både øst og vest.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på en alsidig tegnestue, der arbejder på tværs af arkitektur og landskabsarkitektur. Du kommer til at blive en del af en arbejdsplads med et inspirerende, ambitiøst og uformelt miljø med et godt kollegialt sammenhold.
Send en kort ansøgning snarest muligt til job@juulfrost.dk mærket “Piccolo/piccoline” – Samtaler finder sted løbende.
Opstart 1. august 2025.
Spørgsmål til Helle Juul, founding partner 32959578
Vi glæder os til at høre fra dig!