Kundskabsstrøget - Lund Universitet
"Campus i byen - byen i campus" er titlen på JUUL | FROST Arkitekters vinderforslag for udviklingen af Kvarteret Paradis på Lunds Universitet, der med 40.000 studerende er Skandinaviens største videregående uddannelsesinstitution.
Konkurrenceområdet er et tidligere hospitalsområde. Vinderprojektet resulterer et helhedsorienteret campusområde, der er præget af levende mødesteder med fokus på social og læringsmæssig udveksling.
Campusområdet bindes sammen af et internt kundskabsstrøg, der kæder områdets varierede faciliteter sammen og i samme greb forbinder Kvarteret Paradis med resten af byen. Områdets eksisterende og introverte bygninger åbnes med glaspartier og nye indgange, hvorved de bliver tilgængelige og viden synliggøres på hele campusområdet.
Nybyggeri tilpasses områdets følsomme campusmiljø og bidrager til at skabe nye multifunktionelle byrum til gavn for studerende, ansatte og Lunds borgere.