Siljangade

Vinder af WAN Awards 2022. Nomineret til Renoverprisen 2022.

Fra nedslidt industri til co-working og co-living space: Juul Frost Arkitekter har transformeret Siljangade til et kreativt miljø for små, lokale virksomheder, start-ups og iværksættere.

"A wonderful and creative reimagining of an existing building that had outlived its original purpose"

Juryen WAN Awards 2022

Projektet bidrager rigtig godt til omgivelserne og nærmiljøet, fordi det er åbent for alle. Det betyder, at man kan komme ind og bruge faciliteterne og være en del af stedet, selvom man ikke bor der.

Henrik Mielke, Nomineringsudvalget Renoverprisen 2022.

Urban Akupunktur i den kreative zone

Siljangade ligger i en af Københavns ni kreative zoner. Områder, der skal tilbyde attraktive lokaliseringsmuligheder for kreative virksomheder, der ønsker fleksible og økonomisk overkommelige lejemål.

Den tidligere bog-distributionscentral er transformeret under visionen om ”Synergi, Samarbejde og Synlighed” og skal medvirke til at revitalisere bydelen lige overfor Kløvermarken. Siljangade er et eksempel på det, man kalder for ”Urban Akupunktur” - Byggeriet skal tilføre ny energi til lokalområdet og bidrage til bydelens positive udvikling. 

Co-working og co-living

Siljangade omfatter 138 erhvervsboliger, fra 48 til 86 m2, fordelt på fire etager. Det enkelte lejemål kan både fungere som bolig og arbejdsplads, eller en kombination af begge dele. Bygningen er designet med fællesfunktioner, der skaber rammer om sociale og faglige fællesskaber. De omfatter både privat fitnesscenter, tagterrasse, co-working område, lounge, mødelokaler, kælderparkering og fælles spiseri.

Arkitektur, der fremmer samarbejde, synergi og synlighed

Arkitekturen understøtter ambitionen bag den kreative zone. Bygningen er udviklet som et mødested, der understøtter nye samarbejdsformer, synergi og vidensdeling. Et delt stueplan med fælles funktioner skaber rammer om udveksling mellem husets brugere og beboere. Og åbenhed skaber synlighed omkring husets forskellige aktiviteter.

Transformationen af Siljangade genbruger det eksisterende råhus, der typisk står for 80% af bygningens CO2 aftryk – En tilgang, der medfører en stor reduktion i bygningens klimaaftryk.

Play video
3.07
Siljangade co-working co-living
Siljangade co-working co-living
Siljangade co-working
Siljangade co-working

”Det, der kan inspirere andre ved Siljangade som projekt, er, at man har konverteret en gammel industribygning til et spændende iværksættermiljø, hvor man kombinerer bolig og erhverv i ét. Det synes jeg kan inspirere særligt kommuner landet over til at have lidt mere mod på at åbne op for nye måder at bo og arbejde på.”

Henrik Mielke, Nomineringsudvalget Renoverprisen 2022.