DEBATINDLÆG I POLITIKEN: GIV OS ET ENSOMHEDSMINISTERIUM

Ensomhed er et stigende samfundsproblem

I 2017 svarede 8 procent af danskerne i Den Nationale Sundhedsprofil, at de følte sig ensomme. I 2021 var tallet vokset til 12,4 procent. Det svarer rundt regnet til at 598.000 danskere føler sig svært ensomme. I sammenligning er der if. Sundhedsprofilen 280.000, som lider af diabetes. Bag tallene gemmer sig mennesker som du og jeg – Rigtige mennesker, der bl.a. oplever meningsløshed og at føle sig uønsket. Som Politiken skriver i Lederen ’Tal om ensomhed’ d. 30. november kan det ikke gå hurtigt nok med politiske initiativer. Og vi er enige. Der er behov for at vi sammen stiller skarpt på at prioritere fællesskaberne. Som Folkebevægelsen mod Ensomhed så fint formulerer det: ”Ensomhed mistrives i fællesskaber. Og fællesskaber kan ingen skabe alene.”

Det fysiske miljø har indflydelse på vores fysiske, mentale og sociale trivsel

Vi ved fra forskning, at der er sammenhæng mellem udformningen af fysiske områder og brugernes fysiske aktivitetsniveau, psykisk velvære og ikke mindst sociale netværk.

I det 2-årige udviklingsprojekt ’Fremtidens Urbane Sundhedskultur’ støttet af Realdania, har vi hos Juul Frost Arkitekter udviklet et strategisk, tværfagligt og helhedsorienteret planlægningsværktøj med inddragelse af eksperter. Målet er at ændre, hvordan vi som arkitekter, udviklere og kommuner udformer vores byrum og bebyggelser, så de fremmer fysisk, mental og social trivsel. Herunder også, hvordan de kan bidrage til at imødegå ensomhed.

Vi skal styrke rammerne om fællesskabet

Erfaringer fra projektet er, at der er behov for både at sikre rum til fællesskaberne og rum for fællesskabelse.

Der er i høj grad brug for, at vi prioriterer stedets sociale arkitektur efter at bygninger er bygget og byrum er anlagt. Der skal skabes rammer, hvor sociale netværk kan gro, men rammerne for menneskelig interaktion skal også vedligeholdes.

Der er brug for åbne og uformelle byrum til forskellige spontane, midlertidige, selvorganiserede og uplanlagte aktiviteter, der tiltrækker en diversitet af mennesker og fællesskaber, styrker det sociale liv og møder på tværs af forskelle. Der er brug for trappeopgange, hvor naboer ikke kan undgå hinanden på vej ud og hjem. Og der er brug for formelle mødesteder, hvor sammenhold kan spire: byhaver, fælleslokaler og -køkkener, sociale værksteder. Der er brug for beboerdrevne foreninger og klubber om fælles interesser, der kan bygge bro mellem kulturelle og etniske grupper i vores by- og boligområder, styrke den sociale trivsel og understøtte empowerment. Steder, hvor mennesker kan mødes om at skabe noget konkret sammen. Det styrker den sociale sammenhængskraft og -robusthed.

Planer bliver ikke til virkelighed uden politisk prioritering.

Fysisk planlægning og arkitektur, der fremmer fællesskaber og fællesskabelse kræver først og fremmest en proaktiv tilgang til planlægning. Og proaktive løsninger kræver politisk prioritering og investeringer i den sociale arkitektur. Særligt hos kommunerne, der kan sikre, at viden og sociale løsninger kommer ud at virke i hele Danmark.

Det kræver politisk prioritering at sætte sundhedsfremme på den planlægningsmæssige dagsorden. Effekten af at lade være har store økonomiske konsekvenser for de sociale udgifter. If. Røde Kors vurderes ensomhed hvert år at koste samfundet 8,3 mia. kr. i form af bl.a. flere sygedage, flere kontakter til sundhedssektoren og flere tidlige dødsfald. 

Derfor fremhæver vi fortsat de sociale udfordringer, det fysiske miljø kan være med til at løse. Og vi udvikler kontinuerligt nye rammer om social interaktion og fællesskabelse. Omvendt kan politikerne på Borgen og i byrådene hjælpe os på vej ved at prioritere fællesskaberne og stille skarpt på ensomheden – Andre lande har en ensomhedsminister. Vi kunne ønske os det samme i Danmark.

Helle Juul, Arkitekt MAA/NAL, Ph.d., Founding Partner Juul Frost Arkitekter

Jesper Lund Bredesen, Læge, Divisional Director at H. Lundbeck A/S, Bestyrelsesmedlem Juul Frost Arkitekter

Debatindlægget er bragt i redigeret udgave i Politiken d. 14 dec 2022.