ET NYBRUD I DEN DANSKE UNIVERSITETSVERDEN
DTU SKYLAB FYLDER 10 ÅR!
”Da de første skridt frem mod DTU Skylab blev taget i 2013, var der tale om et nybrud i den danske universitetsverden. Frem for at skabe rammerne for innovation og entreprenørskab på ét institut forankret i én faglighed oprettede DTU et institutløst mødested for studerende, forskere, startup-virksomheder og investorer, så de sammen kunne udvikle nye, innovative teknologier.”
Juul Frost Arkitekter tegnede i 2013 DTU Skylab: En platform for udvikling og udveksling på tværs af fagligheder. Siden er DTU Skylab udvidet flere gange. Hvert år bidrager DTU Skylab med ca. 80 nye virksomheder og hundredvis af virkelystne ingeniører til det danske samfund.