INTERVIEW: KAN LER ERSTATTE BETON I BYGGERIET?

Trine og Christian, ler fylder jo en del i hverdagen for jer begge, men kan I ikke starte med at fortælle, om ler kan bruges til andet end juledekorationer?

Christian Hanak (CH): Ler kan bruges til at bygge sunde huse. Vi er jo sammen med en række ildsjæle bag Leralliancen, som kort sagt handler om at bruge ler som erstatning for en del af den beton, der benyttes i fremtidens byggerier.

Trine Nielsen (TN): Målet er at vise stampet lerjords potentiale som et klimavenligt, bærende bygningsmateriale.

Men ler i huse. Er det ikke en anelse gammeldags?

CH: Jo, men det er ikke altid skidt at lade sig inspirere af fortiden. Cirka en tredjedel af verdens befolkning bor i huse opført af ubrændt ler. Hemmeligheden er, hvordan vi med viden fra fortiden kan skabe et produkt, der er holdbart ude i fremtiden.

TN: Ja, og så har vi bl.a. fået hjælp fra en virksomhed, der udvikler byggerobotter. Så helt gammeldags er det dog ikke.

Hvordan opstod ideen?

CH: Man har som sagt brugt teknikken før, men jeg fik øjnene op for det i Østrig for ca. 20 år siden, hvor jeg besøgte en kirkegård, som var indrammet i en mur af ubrændt stampet lerjord. Vi var egentlig dernede for at blive inspireret af anvendelse af nye trækonstruktioner og CLT, men jeg endte med at komme hjem med hovedet fuld af inspiration og gode eksempler.

TN: Det er ret sigende for processen. Vi leder efter en ting, men opdager noget andet. Det er virkelig learning by doing, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke er nemt. Vi har på otte måneder lært utroligt meget om produktudvikling.

Men er I ikke arkitekter? Det her lyder meget iværksætteragtigt.

TN: Jo, det er på mange måder en ny verden. Normalt er vi som arkitekter jo ikke inde over at udvikle et helt nyt produkt. Der er mange beregninger og endnu flere tests.

CH: Det er ekstremt vigtigt, at vi får verificerede resultater, som vi kan anvende direkte i vores projekter. Vi vil så gerne bevise, at funktionaliteten kan hamle op med beton og rent faktisk er bedre på nogle punkter. Og her kommer vi til at lave fejl for at lære og passe ind. Det er den eneste måde, vi hele tiden kan optimere.

Hvordan reagerer folk, når I taler om ler som byggemateriale?

TN: En klassiker er bekymringen med vand. Vi får flere regnskyl og flere oversvømmelser. Kan vi klare, at vi bygger i ler?

CH: Og støv. Støver det ikke forfærdeligt?

Hvad svarer I så?

CH: At vi også i Danmark har bygget med ubrændt ler tidligere, indtil den billige beton skubbede materialet i glemsel. Mange af disse bygninger har det stadig fint i dag. Vi må imødegå de mange fordomme og genoplive materialet herhjemme. Herunder må vi jo også genfinde vores konstruktive, arkitektoniske måder at beskytte vores konstruktioner på.

Men for at skære ind til benet. Er det her en erstatning for beton?

CH: Vi er ikke naive, men vi har sat baren højt, og vi arbejder hen imod at lave et fire etagers byggeri. Det tror vi på, at det kan. Men vi tror, at implementeringen i fremtiden bliver med hybridløsninger, hvor vi på nogle dele af byggeriet erstatter beton med ler.

TN: Det handler jo også om et nyt mindset for bygherrer. Som alt andet i den grønne omstilling, så skal vi øve os. En kødfri mandag er til at håndtere for mange. Og hvem ved, måske bliver der også en kødfri tirsdag, onsdag og torsdag.

Her til sidst. Hvorfor skal jeg bygge mit fremtidige hus af ler?

TN: Hvad vil du helst have på i længere tid ad gangen; en regnfrakke eller en uldsweater?

En uldsweater?

TN: Ja, for en uldsweater kan du ånde i, det er kvalitet, og den justerer din kropsvarme, fordi det er et åndbart materiale. En regnfrakke gør det sværere for din krop at ånde og lukker fx fugt inde.

Jeg går ud fra, at uldsweateren er ler?

CH: Præcis. Eksemplet er måske tænkt. Men det er et fremragende billede på, at lerhuse er sunde. Det gør simpelthen dit indeklima bedre. Og da vi tilbringer 80% af vores tid inden døre, har det en positiv indvirkning på din sundhed.