INVITATION: KOM MED TIL LANCERINGEN AF LERALLIANCENS PROJEKT
Siden 2023 har vi i Leralliancen – sammen med stærke samarbejdspartnere – udviklet og testet byggeelementer i stampet lerjord. Nu inviterer vi til lancering.
Til projektet har vi hos Juul Frost Arkitekter haft ansvar for projektledelsen. Vi har koordineret samarbejdet mellem de mange aktører, planlagt og gennemført omfattende testforløb og indsamlet viden og data i den komplekse proces med at udvikle et nyt byggeelement i stampet lerjord – alt med det formål, at vi sammen med vores bygherre PensionDanmark kan bygge med det i fremtiden.
Nu glæder vi os til at dele resultaterne med jer!
Tirsdag den 26. august kl. 15-17 på Refshalevej 147, København K
Kom, se og rør ved de færdige byggeelementer – og vær med, når vi markerer afslutningen på projektet og ser frem mod nye muligheder for den stampede lerjord i byggeriet.
Mere info følger – men sæt allerede nu kryds i kalenderen.