DEBAT: RENOVERINGER AF VELFÆRDSSKOLEN
Når der næste år er afsat anlægsmidler til renoveringer og optimeringer af nedslidte folkeskoler, er det vigtigt pengene bruges klogt. Med et helhedsorienteret blik, frem for et fastlåst fokus på kvadratmeter og drift, kan vi sikre folkeskolen som et væsentligt stykke velfærdsinfrastruktur.
Læs Helle Juuls debatindlæg brag i Byrummonitor d. 3. juli 2026 her:
Regeringens varslede milliardinvesteringer i landets skoler giver en historisk mulighed for at løfte både bygninger, læring og trivsel. Men der er også en risiko for, at midlerne primært omsættes til energirenoveringer, tekniske opgraderinger og kapacitetsudvidelser – uden en fælles forståelse af, hvad fremtidens skole egentlig skal kunne.
Vi har set udfordringen før.
Da universiteter og campusområder skulle udvikles, viste det sig hurtigt, at fokus på kvadratmeter og drift ikke var nok.
Gennem udviklingsprojekterne ’Fremtidens Universitet’ (2003) og ’Fremtidens Campusområder’ (2007) udviklede Juul Frost Arkitekter – i samarbejde med forskningsmiljøer – nye metoder, hvor læring, sociale relationer, byliv og fysiske rammer blev tænkt sammen.
Siden er denne tilgang blevet videreudviklet gennem ’Fremtidens Urbane Sundhedskultur’. Her er udgangspunktet, at de fysiske omgivelser påvirker mental, social og fysisk sundhed på linje med de tekniske løsninger.
Den samme erkendelse bør nu bringes ind i udviklingen af fremtidens skoler.
Transformation baseret på holistiske metoder
Derfor er der behov for en ny referenceramme: Velfærdsskolen.
Velfærdsskolen er en helhedsorienteret tilgang til skoleudvikling, hvor læring, trivsel, sundhed, klima og fællesskab vægtes på lige fod med energi, drift og teknik. Skolen forstås ikke kun som en bygning, men som en del af samfundets velfærdsinfrastruktur.
Et nyligt modelstudie gennemført af Juul Frost Arkitekter for Warszawas kommune og Udenrigsministeriet viser potentialet i denne tilgang.
Her er transformationen af en eksisterende skole baseret på en holistisk metode, der balancerer fysiske, mentale, sociale og læringsmæssige behov gennem seks centrale indsatsområder:
- Energieffektivitet
- Biodiversitet
- Vandhåndtering
- Bæredygtig mobilitet
- Komfort og indeklima
- Cirkulær økonomi
Målet er ikke blot at renovere én skole, men at udvikle anbefalinger og værktøjer, som kan anvendes på tværs af mange skoler. Samtidig peger erfaringerne på et ofte overset spørgsmål: hvordan får vi mere værdi ud af de kvadratmeter, vi allerede har?
Tiden er moden til nationale anbefalinger
Fremtidens skole bør ikke alene fungere i skoletiden. Den bør også være ramme om fritidsliv, bevægelse, kultur, fællesskab og lokal identitet. Når de samme kvadratmeter understøtter flere funktioner og brugergrupper, øges både den sociale, økonomiske og bæredygtige værdi.
Derfor er tiden moden til at formulere nationale anbefalinger for Velfærdsskolen. Ikke som endnu en standard, men som en fælles metode, der sikrer, at de kommende investeringer omsættes til størst mulig værdi for elever, lærere og lokalsamfund.
For spørgsmålet er ikke blot, hvordan vi renoverer skoler.
Spørgsmålet er, hvilken velfærd vi ønsker, at de skal skabe.
