Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer

DEBAT: RENOVERINGER AF VELFÆRDSSKOLEN

Skolen er ikke kun en bygning, men en del af samfundets værdsinfrastruktur

Når der næste år er afsat anlægsmidler til renoveringer og optimeringer af nedslidte folkeskoler, er det vigtigt pengene bruges klogt. Med et helhedsorienteret blik, frem for et fastlåst fokus på kvadratmeter og drift, kan vi sikre folkeskolen som et væsentligt stykke velfærdsinfrastruktur.

Læs Helle Juuls debatindlæg brag i Byrummonitor d. 3. juli 2026 her: 

Regeringens varslede milliardinvesteringer i landets skoler giver en historisk mulighed for at løfte både bygninger, læring og trivsel. Men der er også en risiko for, at midlerne primært omsættes til energirenoveringer, tekniske opgraderinger og kapacitetsudvidelser – uden en fælles forståelse af, hvad fremtidens skole egentlig skal kunne.

Vi har set udfordringen før.

Da universiteter og campusområder skulle udvikles, viste det sig hurtigt, at fokus på kvadratmeter og drift ikke var nok.

Gennem udviklingsprojekterne ’Fremtidens Universitet’ (2003) og ’Fremtidens Campusområder’ (2007) udviklede Juul Frost Arkitekter – i samarbejde med forskningsmiljøer – nye metoder, hvor læring, sociale relationer, byliv og fysiske rammer blev tænkt sammen.

Siden er denne tilgang blevet videreudviklet gennem ’Fremtidens Urbane Sundhedskultur’. Her er udgangspunktet, at de fysiske omgivelser påvirker mental, social og fysisk sundhed på linje med de tekniske løsninger.

Den samme erkendelse bør nu bringes ind i udviklingen af fremtidens skoler.

 

Transformation baseret på holistiske metoder

Derfor er der behov for en ny referenceramme: Velfærdsskolen.

Velfærdsskolen er en helhedsorienteret tilgang til skoleudvikling, hvor læring, trivsel, sundhed, klima og fællesskab vægtes på lige fod med energi, drift og teknik. Skolen forstås ikke kun som en bygning, men som en del af samfundets velfærdsinfrastruktur.

Et nyligt modelstudie gennemført af Juul Frost Arkitekter for Warszawas kommune og Udenrigsministeriet viser potentialet i denne tilgang.

Her er transformationen af en eksisterende skole baseret på en holistisk metode, der balancerer fysiske, mentale, sociale og læringsmæssige behov gennem seks centrale indsatsområder:

  • Energieffektivitet
  • Biodiversitet
  • Vandhåndtering
  • Bæredygtig mobilitet
  • Komfort og indeklima
  • Cirkulær økonomi

Målet er ikke blot at renovere én skole, men at udvikle anbefalinger og værktøjer, som kan anvendes på tværs af mange skoler. Samtidig peger erfaringerne på et ofte overset spørgsmål: hvordan får vi mere værdi ud af de kvadratmeter, vi allerede har?

 

Tiden er moden til nationale anbefalinger

Fremtidens skole bør ikke alene fungere i skoletiden. Den bør også være ramme om fritidsliv, bevægelse, kultur, fællesskab og lokal identitet. Når de samme kvadratmeter understøtter flere funktioner og brugergrupper, øges både den sociale, økonomiske og bæredygtige værdi.

Derfor er tiden moden til at formulere nationale anbefalinger for Velfærdsskolen. Ikke som endnu en standard, men som en fælles metode, der sikrer, at de kommende investeringer omsættes til størst mulig værdi for elever, lærere og lokalsamfund.

For spørgsmålet er ikke blot, hvordan vi renoverer skoler.

Spørgsmålet er, hvilken velfærd vi ønsker, at de skal skabe.