Sand

Den danske forfatter Georg Brandes sagde i sin tid til det moderne gennembruds mænd: Thi ligesom intet nyt slægtsled kan nøjes med at tænke det foregaaendes Tanker, saaledes kan heller aldrig nogen ny Gruppe af skriftsverdenens Mænd bruge det sprog, der skreves af den foregaaende Gruppe. Den skal og maa lære uendeligt af sine Forgjængere, men den maa i Anstrængelse og Arbejd selv skabe sig sit Sprog.1 Jeg fristes til ikke at uddybe dette citat nærmere, idet det udsiger det, som dette projekt omhandler - og det jeg ser som arkitekturens fornemste mål.
Den generation af arkitekter, der i 1700-tallet blev sendt til Rom og Paris for at
måle gamle klassiske bygninger op, var derfor så meget bedre funderet end de næste generationer. De lærte at skildre detaljer og aflæse regelsæt bag kompositioner og materialesammensætninger ud fra at se og omsætte til en bevidsthed om kvalitet. Vi er opdraget til at se arkitekturen som en statisk og harmonisk ramme om livsudfoldelse, bevægelse og dynamik og derfor har vanskeligt ved at opfatte arkitekturen som bevægelse i sig selv, uden at den forfalder til en afspejling af et udenfor liggende tilfældigt kaos.