This website uses cookies

We use cookies to integrate with our video provider and for anonymized website traffic statistics.
Cookies are small text files stored on your device, which let's a vendor know not who you are, but that your visit across different pages in the website is from the same browser on that device, and hence probably from the same visitor.

If you at some point logged in or identified yourself on our site or at one of the third party services below, your personal data may have been associated with some of these cookies.

You may opt out of all non strictly necessary cookies.

Read moreRead less

Statistics cookies are used to create anonymous statistics of visitors interaction with the website.
Social media cookies allows us to integrate with well known social media platforms with the purpose of a mixture of marketing, statistics and social interactions on the third party platform.
Neccesary to display Vimeo videos

Sand

Ph.d.-afhandling Helle Juul

Den danske forfatter Georg Brandes sagde i sin tid til det moderne gennembruds mænd: Thi ligesom intet nyt slægtsled kan nøjes med at tænke det foregaaendes Tanker, saaledes kan heller aldrig nogen ny Gruppe af skriftsverdenens Mænd bruge det sprog, der skreves af den foregaaende Gruppe. Den skal og maa lære uendeligt af sine Forgjængere, men den maa i Anstrængelse og Arbejd selv skabe sig sit Sprog.1 Jeg fristes til ikke at uddybe dette citat nærmere, idet det udsiger det, som dette projekt omhandler - og det jeg ser som arkitekturens fornemste mål.
Den generation af arkitekter, der i 1700-tallet blev sendt til Rom og Paris for at
måle gamle klassiske bygninger op, var derfor så meget bedre funderet end de næste generationer. De lærte at skildre detaljer og aflæse regelsæt bag kompositioner og materialesammensætninger ud fra at se og omsætte til en bevidsthed om kvalitet. Vi er opdraget til at se arkitekturen som en statisk og harmonisk ramme om livsudfoldelse, bevægelse og dynamik og derfor har vanskeligt ved at opfatte arkitekturen som bevægelse i sig selv, uden at den forfalder til en afspejling af et udenfor liggende tilfældigt kaos.