Byens Rum 1
"Byens Rum 1 - Det fremmede i det kendte" er en antologi, der samler en række tværfaglige bud på byudviklingens kompleksitet. Bogen er den første udgivelse under ”Byens rum som udviklingsstrategi" projektet.
"Byens rum 1 - Det fremmede i det kendte” samler arkitektens, sociologens, planlæggerens, kunsthistorikerens, kommunikationskonsulentens, scenografens og dirigentens tanker om byens rum og dets potentialer for at skabe liv.
Bogen er det direkte resultat af et seminar under det Realdania-finansierede udviklingsprojekt ”Byens rum som udviklingsstrategi”, der er forankret hos Juul | Frost Arkitekter.
Målsætning med antologien er at skabe et inspirerende og konstruktivt indspark til byrumsdiskussionerne og arbejdet med at udvikle byens rum. Ved at basere projektet på et tværfagligt fundament sikres, at diskussionen udvikler et nyt vidensfelt, der respekterer de enkelte udviklingsområders egenart og bidrager til at skabe mangfoldige byrum.