INTA OFFENTLIGGØR PROGRAM FOR INTERNATIONAL KONFERENCE OM FREMTIDENS BYER
Hvordan skaber vi byer, der styrker sundhed, fællesskab og natur? Det er omdrejningspunktet for INTA Urban Futures Lab 2026, der samler internationale fagfolk i Bordeaux den 23.–24. oktober.
Med temaet Cities for Life - Cooling, Belonging, Biophilic sætter INTA fokus på, hvordan byudvikling kan bidrage til mere klimarobuste, inkluderende og naturintegrerede byer. Programmet byder på faglige oplæg, paneldebatter og en deltagende workshop, hvor forskere, arkitekter og byudviklere undersøger nye perspektiver på fremtidens urbane liv.
På konferencens anden dag inviteres deltagerne på en guidet byvandring med fokus på grøn infrastruktur og konkrete byudviklingsprojekter i Bordeaux - fra grønne skolegårde og fodgængervenlige gader til kølende byrum, beplantede boulevarder og revitaliserede parker.
Helle Juul, stiftende partner i Juul Frost Arkitekter og præsident for INTA, åbner konferencen med et oplæg om, hvordan vi kan forme fremtidens urbane sundhedskulturer.
Tilmelding: Contact@inta-aivn.org

