BELLA NORD BF21 – I JORDEN!
I den nordlige del af Ørestaden er opførelsen af boligbyggeriet BF21 nu gået i gang!
Fælles for området omkring BF21 er ønsket om et bæredygtigt boligkvarter. Som en del af den ambitiøse målsætning fra bygherre, Solstra, opføres bygningen med målsætningen om minimum en DGNB-Guld certificering efter 2025 standarden, og opnår en LCA på under 7,0 kg CO2e pr. m2 om året.
BF21 får i øvrigt et fælleshus, som opføres i fremtidens byggematerialer. Med vores erfaringer fra udviklingsprojektet Leralliancen, skal fælleshuset opføres med blokke af stampet lerjord – et overskudsmateriale med store potentialer.
Vi er glade for et godt samarbejde med bygherre Solstra, entrepenører V8 Construction A/S og ingeniører Artelia Denmark