NY DGNB-AUDITOR FOR BYOMRÅDER!
Stort tillykke til associeret partner, Hanna Svensson, som netop har opnået titlen som DGNB-Auditor for byområder!
Hanna er aktuelt ansvarlig for DGNB-certificeringen af byområdet Munkebjerg Park i Odense. Munkebjerg Park forventes at blive DGNB-certificeret til Sølv i 2024. Området omfatter 13,5 hektar og 80.000 m2 byggeri, fordelt på 8 byggefelter, der udgør en tæt og blandet bydel med både boliger, service og erhverv, forbundet af grønne omgivelser.
Gennem omhyggelig screening, dokumentation og evaluering sikrer Hanna en effektiv, agil og struktureret certificeringsproces: systematisering af dokumentations- og evalueringsmateriale skaber et klart helhedsbillede og overblik i hele processen.
Som DGNB-konsulent og –auditor ser Hanna frem til at rådgive om og certificere fremtidens byområder i overensstemmelse med DGNB-standarden.