SILJANGADE BLANDT ÅRETS FAVORITTER TIL RENOVERPRISEN 2022!
144 renoveringsprojekter blev indstillet til prisen, og feltet er nu kogt ned til 21. Det er fra dette felt, at ni projekter nomineres til priserne i juni, hvorefter den endelige vinder af hver kategori kåres senere på året.
Juul Frost Arkitekter har sammen med NREP, Jönsson og MOE transformeret Siljangade til et kreativt miljø for små, lokale virksomheder, start-ups og iværksættere.
Renoverprisen uddeles hvert år til det bedste renoveringsprojekt i Danmark. I anledning af prisens 10 års jubilæum uddeles der i 2022 priser i tre kategorier: Bolig, erhverv og institutioner.
Gå på opdagelse i de mange spændende projekter og læs mere om Siljangade hos Renoverprisen.