Forus Visionen / Forus Næringspark
Forus Næringspark er en af Norges største og vigtigste erhvervsklynger indenfor gas- og olieindustrien.
Områdets 3.000 virksomheder skaber en årlig omsætning på 1.000 milliarder norske kroner, hvilket svarer til det samlede norske statsbudget. Når området er færdigudviklet i 2040 er der mere end 70.000 arbejdspladser. Desuden er planen, at der skal opføres 15.000 nye boliger på området, der spreder sig på tværs af Stavanger, Sandnes og Sola Kommune.
Juul | Frost Arkitekter har som rådgivere udarbejdet ”Vision Forus”, der er en samlet udviklingsstrategi for Forus Næringspark. Tegnestuen har fået opgaven på baggrund af deres erfaringer med udvikling af nye og transformation af eksisterende bydele, erhvervsområder samt campus- og vidensmiljøer. Tegnestuen anvender deres egen helhedsorienterede udviklingsmetodik, der i et samlet greb tilgodeser erhvervsmæssige, bygningsmæssige, sociale og byrumsmæssige behov. Strategien er under implementering.
På baggrund af Forus Visionen har Juul | Frost Arkitekter udarbejdet reguleringsplanen for Tvedt Klimakvartal, et pilotprojekt for hele Forus.