Hedehusene Stationsplads

Vinder af Brolæggerprisen 2017

Byrum Landskab Brolæggerprisen Hedehusene Station
Byrum Landskab Brolæggerprisen Hedehusene Station
Byrum Landskab Brolæggerprisen Hedehusene Station
Byrum Landskab Brolæggerprisen Hedehusene Station

“Den nye stationsplads åbner porten for et byrum, som folk og indbyggere i Hedehusene og Taastrup kan glæde sig over”

Brolæggerlaugets oldermand, Claus Johnsen.
Byrum Landskab Brolæggerprisen Hedehusene Station

Gennem en dialogbåret proces har Juul | Frost Arkitekter transformeret Hedehusene stationsplads til et nyt mødested for byens borgere. I Hedehusene har Stationspladsen fået fornyet liv. Transformationen af pladsen tager afsæt i den lokale industrihistorie: en forvandling, der har skabt attraktionsværdi til glæde for byens borgere og rejsende. Vitaliseringen af stationsområdet som byens naturlige samlingspunkt er et effektivt bystrategisk greb, der bidrager til byens liv og trygheden på stationen.

I Hedehusene er stationspladsen transformeret fra transitrum til en destination i sig selv. Der er skabt et levende og attraktivt byrum, der giver folk lyst til at stige af toget, bussen og cyklen, med andre ord: at sænke farten og slå sig ned. Pladsen er indrettet, så den udgør en uformel invitation til alle forbipasserende og inviterer til ophold på opholdstrappe og bænke. Fornyelsen har handlet om at skabe mødesteder, der fremmer det uformelle møde og en tryg atmosfære.

Gennem det samlende byrum, én sammenhængende flade i varme røde teglsten, er der skabt en plads, der tager afsæt i de eksisterende bygninger og fejrer byens kulturarv som teglproducent gennem sin materialitet: et sted med en fælles referenceramme, der både synliggør pladsen og den historiske forankring.


Hedehusene Stationsplads har vundet Brolæggerprisen 2017.