Kulturhavn Kronborg
Tildelt Brolæggerprisen 2012
JUUL | FROST Arkitekter har været ansvarlige for al projektering og fagtilsyn af landskabsbearbejdningen i Kulturhavnen. Havneområdet i Helsingør er forvandlet til et moderne kulturcentrum i respekt for Kronborg Slot og dets betydning i kraft af placeringen på UNESCO’s verdensarvsliste. Projektet genskaber dele af det historiske fæstnings- værk og fremhæver hermed Kronborgs unikke beliggenhed. Derudover understøtter Kulturhavnen det kommende Kulturværft og åbner byen ud mod vandet.
Kulturhavn Kronborg rummer en række forbedringer i forhold til det historiske landskab, infrastruktur og udviklingen af nye byrum. I forbindelse med udviklingsprojektet er der blandt andet projekteret nye pladser, nye kajanlæg, glacis og ravelin, broer, parkeringsområder og busafsætning samt lyssætning og inventar. Den landskabelige bearbejdning er udviklet indenfor rammerne af landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersens helhedsplan for området.