Oktyabrsky Island
Juul | Frost Arkitekter blev udvalgt af STRELKA KB til at designe et nyt bykvarter på Oktyabrsky Island i Kaliningrad for DOM.RF.
Projektet omfatter den overordnede struktur for kvarteret, grønne gård- og byrum, mere end 3500 detajltegnede boliger, 10 børnehaver, en skole, erhvervslokaler, et hotel og hotellejligheder, alle designet med et konsekvent fokus på trivsel og social bæredygtighed
Det klassiske grid nedskaleres gennem grønne korridorer, og kvarteret er disponeret med semi-offentlige gårdrum og offentlige byrum for at fremme livskvalitet og sikre et trygt bymiljø for de fremtidige beboere.
Juul | Frost Arkitekter har designet 3500 kompakte og tilpasningsdygtige kvalitetsboliger i forskellige størrelser for at imødekomme en diversitet af beboere, herunder enlige, ældre, studerende og familier. Den enkelte bolig er designet med optimale dagslysforhold, og flertallet er gennemlyste. Alle lejligheder har adgang til enten balkon, privat terrasse eller tagterrasse.
Oktyabrsky-øen er et pilotområde for den russiske regerings nye ”Standarder for integreret udvikling”: Et byggeprogram Juul | Frost Arkitekter allerede har bidraget til med et typlogistudie i 2017.