Debat: Tænk, hvis hovedfokus ikke var på bygningerne, men på bymiljø og på sociale og sundhedsmæssige kvaliteter

Det går den forkerte vej med folkesundheden 

Sundhedsprofilen 2021 er offentliggjort for nylig, og overordnet set viser undersøgelsen, at det går den forkerte vej med folkesundheden på en lang række parametre. Kun 4 ud af 10 danskere lever op til WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet, og hver femte har primært stillesiddende fritidsaktiviteter. Omtrent en ud af otte danskere har tegn på ensomhed.

Det byggede miljø har indflydelse på vores sundhed 

Vi ved fra forskning, at der blandt andet er sammenhæng mellem udformningen af bolignære områder og brugernes fysiske aktivitetsniveau, psykisk velvære og sociale netværk. Og at fysiske interventioner kan have effekt på menneskers oplevelse af velvære, ro, søvnkvalitet, sociale interaktion og mindske mindre støj og luftforurening.

Sundhedsprofilen anbefaler blandt andet også »strukturelle indsatser, der støtter op om fysisk aktiv transport i hverdagen, for eksempel sikre cykelveje, parker, gang-, og cykelstier og faciliteter som idrætsanlæg og legepladser, der giver så̊ mange aldersgrupper som muligt mulighed for at være fysisk aktive«.

Udformningen af vores byer og det byggede miljø har altså indflydelse på vores sundhed og trivsel, hvordan vi lever vores liv, vores adfærd, og de valg vi træffer. Med andre ord sætter byen rammerne om vores urbane sundhedskultur.

Vi har i 2020 iværksat projektet ’Fremtidens urbane sundhedskultur’ med støtte fra Realdania. Et udviklingsprojekt, der indsamler viden og cases om fremme af fysisk, social og mental sundhed i det byggede miljø. I tæt samarbejde med vores tværfaglige tænketank undersøger vi nye perspektiver for planlægning og byudvikling med den sociale, mentale og fysiske trivsel som vision og med brugernes adfærd i centrum. Det har givet indblik og inspiration til at søge nye veje.

Vi skal vende byudviklingen på hovedet

Rasmus B. Andersen, teamleder for byudvikling og faciliteter hos DGI og medlem af tænketanken, fremhæver, hvordan der er behov for at tænke sundhed og trivsel med i de tidligere faser og henviser til, at faciliteter til idræt, fritid og kultur ofte adresseres som et af de sidste områder i byudviklingen. Det betyder, at de optimale arealer, placeringer og sammenhænge bliver svære at etabelere. Tænk, hvis tilgangen var omvendt og hovedfokus ikke var på bygningerne, men i stedet på det bymiljø og på de sociale og sundhedsmæssige kvaliteter.

Der er behov for en omprioritering, at vi vender byudviklingen på hovedet og starter med bymiljøet frem for byggeriet.

Et andet af tænketankens medlemmer, Peter Hanke Dirigent, associate fellow ved Oxford University, Saïd Business School påpeger, at sundhedsbegrebet har en række indbyggede paradokser, spændt ud mellem askese, livslyst, fravær af sygdom, selvdisciplinering og tusinder af gode råd til forebyggelse.

Derfor kan planlægningen med fordel hente inspiration i musikken, nærmere polyfonien og anskue de svære dilemmaer i sundhedsbyplanlægningen som en flerstemmighed, som en struktureret mangfoldighed. Der er behov for en tilgang, der kan håndtere de modsætninger, der kan opstå i arbejdet med sundhed, trivsel og livskvalitet.

Vi skal inddrage forskningen 

En anden væsentlig pointe er, at vi skal have forskerne med fra start. Som Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed påpeger, er det vigtigt, at sørge for, at der er følgeforskning på det, der er sat i værk. Det vigtige i den sammenhæng er at få forskerne med fra starten.

Sådan kan vi få ny viden på sammenhængen mellem planlægningen, det fysiske miljø og fysisk, mental såvel som fysisk trivsel. Vi kan for eksempel få afklaret, hvorvidt blandede boligområder, der tilbyder forskellige ejerformer bidrager til trivslen blandt beboerne – en vigtig viden i lyset af udviklingsplaner for almennyttige boligområder. 

Forskning peger blandt andet på, at fysisk og situationel ulighed er indbygget i menneskers hverdagsmiljøer, og at oplevelsen af disse former for ulighed kan udløse negativ social adfærd. Den synlige og oplevede forskel og ulighed i det fysiske miljø, kan altså være et problematisk afsæt for at sikre sociale trivsel i eksempelvis almennyttige boligområder.

Der er behov for en ny bundlinje 

Derfor er der behov for prioritering. Mange kommuner har allerede sundhedspolitikker, og mange har også politikker for både bæredygtighed og arkitektur. Men der er brug for, at den politiske dagsorden samtænker sundhed, planlægning og den urbane adfærd.

Det er tid til, at vi får en ekstra bundlinje i planlægningen, der ikke bare måler succes i bæredygtighed og økonomi, men måler på borgernes mentale, sociale og fysiske trivsel. Fremmer byudviklingen fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen? Har vi sikret grønne åndehuller og plads til mentale pauser i byens stress og jag? Er der plads nok til fællesskabet, så ensomheden får svære vilkår? 

Vores projekt er i sin sidste fase – og vi ser frem til i forårets sidste del at kunne præsentere projektet i sin helhed med anbefalinger til kommuner, planlæggere boligselskaber og byudviklere.