DEBATINDLÆG I ALTINGET: BOLIGER OG BYER SKAL MERE END AT HUSE OS. DE SKAL GØRE OS SUNDERE

I kølvandet på årets topmøde i World Economic Forum i Davos så jeg en video, der fangede min opmærksomhed. I korte træk blev det fortalt i videoen, at vi bliver syge af dårlige boliger.

Videoen gennemgår, hvordan utilstrækkelige hjem påvirker sundhed, trivsel og læring – og slutter med spørgsmålet: “How do you think the housing crisis could be addressed?”

Godt spørgsmål, men også stort spørgsmål.

Inviter sundhed til forhandlingsbordet

Når vi taler sundhed, er det korte svar, at vi skal tage sundhed med helt fra starten af byudviklingen. Vi skal turde drømme stort og have ambitioner på vores byers formåen – og på vores egne vegne.

Boliger og byer skal mere end at huse os. De skal også være rammen om et godt liv og facilitere aktiviteter, der gør os sundere.

Når vi kan se, at ringere udbytte af børns skolegang og generelt dårligere sundhed i befolkningen kan kobles direkte til den bolig og det område, man vokser op i, så behøver vi ikke opfinde dybe tallerkner.

Vi kan blot invitere sundhed ind til forhandlingsbordet, når der skal planlægges i de kommende byudviklinger – og lad det være en fast invitation til forhandlingsbordet med et tydeligt mandat. Vi ved, at sundhed skal tænkes ind fra start og ikke eftermonteres, hvis det skal have de rigtige effekter.

Det ved flere og flere danske kommuner også, og det er glædeligt. Både de kommuner, der har skrevet sundhed ind i deres arkitekturpolitik, og dem der overvejer det, kan læse med her.
 

Boligkrisen er også en sundhedskrise

Boligkrisen er massiv. 1,6 milliarder mennesker bor i hjem, der skader deres sundhed – et tal, der kan stige til 3 milliarder i 2030. Man kan næsten ikke rumme dimensionerne.

I Danmark er udfordringen anderledes, men konsekvenserne er de samme: vores boliger og byrum påvirker direkte vores fysiske og mentale helbred, og det påvirker skævt.

I Danmark dør 3.400 danskere hvert år for tidligt på grund af luftforurening. En del af denne luftforurening kommer fra den motoriserede trafik i vores byer.

Sammen med Realdania og et ekspertpanel har vi siden 2019 arbejdet med projektet Fremtidens Urbane Sundhedskultur.

I det ekspertpanel sidder læge og direktør i Center for Sundt Liv og Trivsel, Morten Grønbech, som fremhæver, at det ofte er udsatte borgere, der bor dér, hvor luftforureningen er størst. Fordi vi jo bor efter vores økonomisk vilkår, rammer uligheden i sundheden virkelig socialt skævt her.

Læg dertil, at vi tilbringer op mod 90 procent af vores tid indendørs.

Invester i folkesundheden

Men det er ikke kun vores boliger, der påvirker sundheden – det gør vores byrum også. Kvaliteten af luften, mængden af dagslys, støjniveauet omkring os og mulighederne for at bevæge os i hverdagen spiller en afgørende rolle for både fysisk og mental trivsel.

Byer designet med korte afstande gør det lettere at vælge cyklen eller gåben frem for bilen, hvilket reducerer både luftforurening og livsstilssygdomme.

Når byrummene udvikles i samspil med borgerne, kan de skabe stærkere fællesskaber, der mindsker ensomhed og stress. Og når private og offentlige aktører arbejder sammen, kan vi sikre investeringer i sunde, grønne og støjreducerende bymiljøer.

Hvis vi vil styrke folkesundheden, skal vi tænke sundhed ind i byplanlægningen fra start – ikke som en eftertanke.

Det er en afgørende erfaring at tage med os, når vi bygger og renoverer os ud af boligmanglen, at hver ny kvadratmeter skal være en investering i folkesundheden – ikke en udgift til fremtidens sundhedssystem.

Tre veje til sundere byer
 

1. 20-minutters byer: Byg til bevægelse
   20 minutter til de mest benyttede ting i vores hverdag. Når boliger ligger tæt på skoler, arbejdspladser og butikker, bliver det lettere at gå eller cykle i hverdagen.
   
   Flere byer verden over har brugt konceptet med succes – og effekten er klar: Mere aktiv transport, færre livsstilssygdomme og stærkere lokalsamfund. Her er Barcelonas superblocks i øvrigt en googlesøgning værd.
   
    
2. Borgerinddragelse: Planlæg med mennesker, ikke kun for dem
   Når borgere og lokalsamfund er med til at forme deres områder, skaber det stærkere ejerskab og bedre trivsel. Sociale initiativer kan også styrke den mentale sundhed – et område, vi ikke kan ignorere i fremtidens byudvikling.
   
    
3. Offentlig-private partnerskaber: Sundhed som en fælles investering
   Private aktører kan drive innovation og finansiering, mens det offentlige sikrer, at byudviklingen fremmer sundhed. Det kan handle om alt fra grønne områder til energieffektive bygninger, der forbedrer indeklimaet. Flere danske kommuner har skrevet sundhed ind som et krav i arkitekturpolitikken; Randers, Hillerød og Aalborg er nogle af dem, der kræver, at sundhed er en del af arkitekternes leverancer.
   
   Men vigtigst af alt: Vi har ikke råd til at se sundhed som en sidegevinst ved byudvikling – det skal være et fundament. Hver beslutning om, hvordan vi bygger og renoverer, former ikke bare vores byer, men også vores helbred og livskvalitet. 
   
   Hvis vi tager sundhed alvorligt fra starten, kan vi skabe byer, der ikke bare løser boligkrisen, men samtidig investerer i en sundere fremtid for os alle. Spørgsmålet er ikke længere, om vi kan – men om vi vil.
    

Debatindlægget kan læses gratis på Altinget By & Bolig samt Sundhed