This website uses cookies

We use cookies to integrate with our video provider and for anonymized website traffic statistics.
Cookies are small text files stored on your device, which let's a vendor know not who you are, but that your visit across different pages in the website is from the same browser on that device, and hence probably from the same visitor.

If you at some point logged in or identified yourself on our site or at one of the third party services below, your personal data may have been associated with some of these cookies.

You may opt out of all non strictly necessary cookies.

Read moreRead less

Statistics cookies are used to create anonymous statistics of visitors interaction with the website.
Social media cookies allows us to integrate with well known social media platforms with the purpose of a mixture of marketing, statistics and social interactions on the third party platform.
Neccesary to display Vimeo videos

DEBATINDLÆG I BYRUMMONITOR - HELLE JUUL: KASERNERENOVERINGER SKAL GØRE SOLDATER MOTIVEREDE TIL AT BLIVE I FORSVARET

Trivsel handler om mere end faciliteter; det handler om en hverdag, hvor både fysisk, mental og social trivsel er prioriteret.

Nu investeres der 170 millioner kroner i renovering af danske kaserner. Flere kaserner oplever markant frafald og manglende interesse fra både værnepligtige og fastansatte. Dette er ikke en ny udfordring – Forsvaret har i årevis kæmpet med at fastholde personel. Men de hidtidige forsøg på at løse problemet har været præget af rigide regler og strukturændringer frem for strategiske, helhedsorienterede indsatser.

Inspireret af international byudvikling, hvor trivsel og ’wellbeing’ er i fokus, burde kaserneudvikling tage et lignende strategisk perspektiv. Attraktive fysiske rammer kan bidrage til at skabe rekreative områder, der understøtter aktivitet, tryghed og ejerskab for soldaterne.

Forsvarets massive investeringer

Den geopolitiske situation har ført til milliardstore investeringer i Forsvaret – alene de næste to år skal der bruges 50 milliarder kroner. I marts inviterede Erhvervshus Hovedstaden virksomheder til et orienteringsmøde på Høvelte Kaserne om de enorme opgaver, der skal løses. Gennem Accelerationsfonden åbnes der for hurtigere beslutningsprocesser, hvilket giver mulighed for at gøre kaserneudvikling til en central del af Forsvarets tiltrækningsstrategi.

Men investeringer i materiel og bygninger alene løser ikke problemet. Forsvaret skal ikke blot fastholde soldaterne – det skal gøre dem motiverede til at blive. Trivsel handler om mere end faciliteter; det handler om en hverdag, hvor både fysisk, mental og social trivsel er prioriteret. Et højt frafald er ikke blot en økonomisk udfordring, men også en belastning for den enkelte soldat, der mister selvtillid og karrieremuligheder.

Hvad kan vi lære af Norge?

Andre lande har allerede taget skridt mod en mere helhedsorienteret kaserneudvikling. Norge er foran Danmark på flere områder:

Bæredygtighed: Norske kaserner bygges efter passivhusstandarder og benytter solceller og geotermisk opvarmning.

Trivsel og privatliv: Moderne kaserner har bedre indeklima, belysning og akustik. Mange tilbyder enkelt- eller dobbeltværelser frem for traditionelle sovesale. Modulære løsninger gør kasernerne nemmere at tilpasse og udvide.

Norge investerer i sundhedsfaciliteter og kantiner med fokus på ernæring.

Danmark er i gang med forbedringer, men ligger stadig bagud på flere af disse parametre.

Mange kaserner er blevet lukket og omdannet til civile formål. Men i den nye sikkerhedspolitiske virkelighed skal kasernerne ikke blot fungere som baser, men som attraktive arbejds- og opholdssteder. 

Fremtidens kaserner bør derfor:

  • Tilbyde gode boligforhold og mental sundhedsstøtte
  • Have faciliteter til fysisk træning og rekreation
  • Være familievenlige og understøtte soldater med børn og partnere
  • Skabe hybride miljøer, der kombinerer militærtræning, innovation og samarbejde

Helhedsorienterede strategier og pilotprojekter

Forsvaret, politikere og rådgivere bør samarbejde om at udvikle moderne kasernemodeller, der understøtter soldaternes trivsel og motivation. Planlægningen skal være fremtidssikret med et tværfagligt fokus på sociale, fysiske og mentale behov, indeklima og CO2-reduktion.

En helhedsorienteret kaserneudvikling er ikke blot en fordel for soldaterne – det er en strategisk nødvendighed for et moderne og konkurrencedygtigt forsvar.

Debatindlægget kan læses i Byrummonitor.