FÅ ET GLIMT AF ENGHAVE BRYGGE METROPLADS!
I 2024 åbner udvidelsen af metrolinjen M4 mod Sydhavn, der indeholder fem nye metrostationer i København: Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg.
Juul Frost Arkitekter er ansvarlige for alle faser, fra skitsering til projektering og tilsyn af Enghave Brygges nye metroplads. Pladsen, der svarer i størrelse til Gammel Strand, bliver bydelens største.
Vores ambition er, at metropladsen ikke bare skal fungere som transitrum, men som bydelens nye samlingspunkt for det lokale byliv. Den skal være en destination i sig selv.
Den næsten 200 meter lange plads er en del af transformationen af det tidligere havne- og industriområde til et attraktivt blandet erhvervs- og boligkvarter. Pladsen vil være et levende samlingspunkt for den nye bydel med industrielt præg, siddepladser, udeservering, masser af træer og en opholdstrappe ned til vandet.
På Enghave Brygge er arbejdet med at anlægge stationspladsen allerede i gang. Stationspladsen forventes at stå færdig i sommeren 2024.
Gå på opdagelse i byens nye metropladser her eller kontakt partner, Line Stybe Vestergaard og hør mere om projektet!