Slotssøkarréen

Byudvikling Slotssøkarréen
Byudvikling Slotssøkarréen

Projektet vitaliserer og skaber liv i hele Hillerød bymidte og skaber sammenhæng mellem byens forskellige områder, der i dag fungerer som uafhængige zoner. Konkurrenceforslaget består af to overordnede tiltag: opgradering af de eksisterende pladser (specifikke funktioner) - og forbindelser mellem pladserne, og hermed hele bymidten, ved at etablere nye bevægelseslinier, der går på tværs af Slotsgade.

Byudvikling Slotssøkarréen

Grebet fremhæver Markedspladsen, Fisketorvet og Posen som særegne byrum: Markedspladsen bliver det nye turistcentrum, hvor der bl.a. bygges et hotel med konferencelokaler, wellness- og fitnesscenter og cafeer. Fisketorvet bliver et multifunktionelt og urbant byrum, der rummer shopping- og udstillingsfaciliteter. Posen bliver det grønne, rekreative byrum, orienteret mod kulturen og de fysiske aktiviteter. På Posen opføres et kulturhus, som åbner sig mod et grønt område, der giver mulighed for boldspil, skateboarding og picnic. De omdannede byrum bliver hermed forstærket som byens nye forankringspunkter, der både opfordrer til ophold og samtidig fungerer som orienteringspunkter for byens bevægelser.