REJSEGILDE PÅ CHRISTIANS PARK
Fredag fejrede vi rejsegilde på Christians Park i Odense!
Dagen bød både på fadøl og taler fra Barfoed Group og Troels Thor Axelsen fra Juul Frost Arkitekter.
Boligbebyggelsen omfatter 10.500 m2 boliger fordelt på 138 lejligheder med grønne fællesarealer mellem husene. Boliger og landskab er tegnet af Juul Frost Arkitekter for Barfoed Group og skal sammen med den nye bypark, Pulsparken, binde Bolbro bedre sammen.
De 138 nye boliger får alle altan og adgang til store grønne udearealer med mulighed for aktiviteter, træning og ophold. Pulsparken er en del af områdefornyelsen ’Dit Bolbro’ og fungerer som klimatilpasning og en levende aktivitetspark med rig mulighed for at få pulsen i vejret.
Juul Frost Arkitekter tegnede tilbage i 2006 de første 72 lejligheder i Christians Park.