This website uses cookies

We use cookies to integrate with our video provider and for anonymized website traffic statistics.
Cookies are small text files stored on your device, which let's a vendor know not who you are, but that your visit across different pages in the website is from the same browser on that device, and hence probably from the same visitor.

If you at some point logged in or identified yourself on our site or at one of the third party services below, your personal data may have been associated with some of these cookies.

You may opt out of all non strictly necessary cookies.

Read moreRead less

Statistics cookies are used to create anonymous statistics of visitors interaction with the website.
Social media cookies allows us to integrate with well known social media platforms with the purpose of a mixture of marketing, statistics and social interactions on the third party platform.
Neccesary to display Vimeo videos

DEBAT: TRYGHEDSFREMME HANDLER OM MERE END KRIMINALITET

Selv om risikoen for at blive udsat for kriminalitet er lav i danske byer, kan vi sagtens føle os utrygge. For både mediebilledet, byområdernes omdømme og ikke mindst udformningen af byen og byens rum spiller en rolle for den oplevede tryghed, skriver Helle Juul og Mads Angelsø fra Juul Frost Arkitekter i dette debatindlæg bragt hos byrummonitor.dk

Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse 2022 er netop landet, og den viser, at antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet er på det laveste anmeldelsesniveau siden 2009. Samtidig viser den, at 9 procent af københavnerne føler sig utrygge i deres nabolag, mens 17 procent er utrygge i aften- og nattetimerne.

Den oplevede tryghed hænger ikke altid sammen med faktisk forekommende kriminalitet. Det betyder ikke, at beboernes oplevelse af kriminalitet ikke har indflydelse på den oplevede tryghed. Selv om risikoen for at blive udsat for kriminalitet er lav, kan vi sagtens føle os utrygge. For både mediebilledet, byområdernes omdømme og ikke mindst udformningen af byen og byens rum spiller en rolle for den oplevede tryghed.

Målrettet byudvikling, arkitektur og landskabsarkitektur kan styrke trygheden. Der er behov for, at vi arbejder bystrategisk med tryghed, så trygheden tænkes med fra vision til implementering i byernes udvikling – ikke bare i hovedstaden, men landet over.

Der er god grund til at arbejde med tryghed 

Hvad enten vi oplever byens rum som besøgende, bor i byen, er på udkig efter en ny bolig eller kommer som investorer, så gør byens rum indtryk på os.

For danskerne er tryghed blandt de vigtigste krav for valg af bopæl.Byområder med en høj koncentration af utryghed har negative konsekvenser for beboernes psykiske og fysiske helbred samt livskvalitet. Og utrygge byrum hæmmer borgernes bevægelsesfrihed og brug af byens rum. Det kan betyde, at borgerne vælger omveje for at undgå dem, holder sig væk derfra eller bliver inden døre. Det har konsekvenser for borgerne selv, bylivet og den kommunale bundlinje.

Den seneste tryghedsmåling fra Trygfonden viser, at danskerne er blevet mere utrygge ved at færdes i deres kvarter efter mørkets frembrud. Andelen af utrygge er næsten fordoblet – fra 11 procent 2015 til 20 procent i 2021.

Der er altså god grund til at tænke trygheden med i byudviklingen. Både for at fastholde og tiltrække borgere, turister og investorer, men ikke mindst for at sikre borgernes trivsel og livskvalitet. Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse peger på, at byliv bidrager til at skabe tryghed, at mangfoldighed bidrager til tolerance og naboskab, og at lokalt drevne initiativer skaber tryghed.

Vi skal arbejde på tværs af by- og byrumsperspektiv

Juul Frost Arkitekter har i 2021-22 udarbejdet publikationen ’Trygge Byrum for alle, mange, få’ for Det Kriminalpræventive Råd. Publikationen indeholder interviews med fagpersoner, cases til inspiration, byrumsteoretiske perspektiver og anbefalinger til at arbejde konstruktivt med tryghed fra projektstart.

Som arkitekter ser vi altid sammenhængene mellem byens rum, bydelen og byen. Derfor har vi i publikationen lagt et helhedsorienteret perspektiv på tværs af skalaer. Nationale og lokale tryghedsundersøgelser viser nemlig, at trygheden er ikke ligeligt fordelt på tværs af vores byer, at andelen af utrygge borgere varierer fra bydel til bydel, og at forskellige byrum opleves som mere utrygge end andre. Forskning peger på, at oplevelsen af tryghed er relateret til den bystruktur, byrum er placeret i. Kommuneplanerne, der sætter visioner og rammer for arealanvendelse og bebyggelsesmuligheder, er et vigtigt værktøj til at understøtte implementeringen af tryghedsskabende tiltag.

Derfor skal vi kaste et bystrategisk blik på sammenhænge mellem by, bydele og byrum – og mellem kommuneplaner, lokalplaner såvel som konkrete projekter for at fremme trygheden.

Tænk trygheden med fra start og skab merværdi

Juul Frost Arkitekter har været ansvarlige for renoveringen af Reventlowsgade også kendt som ’bagsiden’ af Københavns Hovedbanegård. Fornyelsen fokuserer først og fremmest på at løse de store udfordringer med flow, cykelparkering og trafikafvikling. Men samtidig har vores ambition været at fremme trygheden og løfte kvaliteten af byrummet.

Konkret har vi arbejdet med de kriminalpræventive principper, der styrker oplevelsen af trygheden. Vi har arbejdet med overblik og synlighed, sikker transport og bevægelse og tryghedsskabende belysning som gennemgående greb. Udover at bidrage til oplevelsen af tryghed, overblik og synlighed et letaflæseligt byrum. 

Yderligere er cykelparkeringen holdt væk fra facaderne. Det øger trygheden omkring cykelparkering, der ikke længere sker i mørke kroge og det fremhæver kulturarven på stedet på én og samme tid.

Vi oplever, at det skaber merværdi for projektet, når trygheden tænkes med fra start og integreres i projektet.

Fremsynede løsninger frem for lappeløsninger

Hvordan får vi tryghedsfremme integreret fra start på tværs af arbejdet med byudvikling såvel som i de enkelte byrum?

Forskningen i CPTED (Crime Prevention Through Environmental Design) giver os indsigt i, hvilke faktorer, der virker betryggende og hvilke, der reducerer utryghed. Dem kan vi aktivt sætte i spil og vi kan omsætte dem til fremsynet byudvikling frem for lappeløsninger.

Nye dagsordener skaber nye udfordringer og potentialer. De tryghedsfremmende indsatser skal implementeres i en ny digital virkelighed, hvor sociale medier tegner nye billeder af utrygheden, der både kan være misvisende og overdrevne. Vi skal balancere biodiversitet og vild bynatur med behovet for trygge grønne områder med overblik og synlighed. E-handel og butiksdød udfordrer bymidterne: Hvordan sikrer vi liv på gaden i fremtiden frem for tomme og utrygge gader? Diversiteten i Danmark stiger, men det gør segregationen også: Vi møder sjældent dem, der ikke ligner os selv og det udfordrer tolerancen, trygheden og tilliden.

Stil krav om tryghed på lige fod med bæredygtighed 

Flere danske kommuner stiller allerede skarpt på trygheden i politikker, visioner, strategier og konkrete byudviklingsprojekter. Og det er godt. For eksplicitte målsætninger skaber organisatorisk bevidsthed om vigtigheden af og værdien i at arbejde med tryghed. Det fremmer prioritering af tryghed og forebyggelse i planlægningspraksis og forvaltning, men også hos rådgiverne og samarbejdspartnere. Særligt hvis den omsættes til præcise krav i konkurrencer og udbud på lige fod med krav om bæredygtighed.

Vi skal arbejde på tværs af sektorer, forvaltninger, fag – og alle sammen tage ansvaret på os. Det sikrer overblik over udfordringer og mulighed for at koordinere indsatser på tværs af fysiske og sociale områder. Det kan sikre gennemslagskraft og sammenhæng mellem arkitektonisk og bylivsmæssig kvalitet samt tryghed. Og det er essentielt for at kunne etablere tværfaglige partnerskaber såvel som løsninger.