DEBAT: LØFT BLIKKET. INVESTÉR I STATIONSOMRÅDERNE. IKKE BARE STATIONERNE

Hver 5 dansker føler sig utryg på stationer og ved stoppesteder

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har netop godkendt DSB’s oplæg til et visuelt løft af 26 S-togstationer. De har er afsat mellem 0,5 og 2 millioner kroner til hver S-togstation – i alt 45 millioner kroner. If. Transportministeriet er der tale om et visuelt løft af stationernes i forhold til materialer, belægninger, farver, beplantning, aptering og belysning. Pengene kommer fra infrastrukturplanens pulje på 350 mio. kr. til mere trygge og attraktive stationer.

Og det er kærkomment, at der investeres i trygheden. For ifølge Justitsministeriets ’Tryghedsundersøgelse 2021’ angiver hele 21,2 pct. af borgerne at de føler sig utrygge på stationer og ved stoppesteder.

Tryghed kan fremme brugen af kollektiv transport

Når 1 ud af 5 borgere føler sig utrygge på stationer og ved stoppesteder har det konsekvenser for brugen af den kollektive transport. Hvis flere skal vælge den kollektive transport til som et mere bæredygtigt alternativ til privatbilisme, er der brug for trygge omgivelser for offentlig transport. Det bakkes op af undersøgelsen ’Danskerne og kollektiv transport 2021’, der viser, at en del passagerer peger på, at udvikling af bl.a. tryggere stationer og knudepunkter vil få dem til at bruge den kollektive transport mere.[1]

Vi skal arbejde med tryghed i et helhedsperspektiv

Vi har hos Juul Frost Arkitekter i 2021-22 udarbejdet publikationen ’Trygge Byrum for alle, mange, få’ for Det Kriminalpræventive Råd. Den indeholder interviews med fagpersoner, cases til inspiration, byrumsteoretiske perspektiver og anbefalinger til at arbejde med tryghed.

Vores erfaring fra ’Trygge Byrum for alle, mange, få’ er, at der er behov for, at vi adresserer tryghedsfremme på stationer og i byudviklingen i et samlet perspektiv. Forskning peger nemlig på, at der er en sammenhæng mellem trygheden på vores stationer og indretningen af den omgivende by – Særligt stationer placeret i en fragmentarisk forstad, hvor infrastruktur eller udefineret arealanvendelse skaber ”huller” mellem områder og bygninger, opleves som utrygge.[2] 

Der er altså behov for at perroner, stationsbygninger, forpladser, parkering og byen planlægges og udvikles som en helhed. Det kræver nye samarbejdsmodeller, for i dag er ansvaret fordelt ud over både DSB, Banedanmark, kommuner og sommetider endnu flere aktører. Og det kræver fælles investeringer i stationsområderne.

En investering i stationsområdet er en investering i byen

Landets stationer rummer potentialet for at blive levende knudepunkter – destinationer, der spreder og samler bylivet – det kræver rammer, der hjælper bylivet på vej. For passagerne, der hver dag passerer landets stationer, skaber muligheder for byliv. Udfordringen er at få passagerne til at sænke farten, stoppe op og slå sig ned for en stund. Det handler om at fylde stationsområderne med inviterende ophold og mødesteder. Liv tiltrækker liv, og liv skaber tryghed.

Stationen er for mange mennesker byens entré og det første indtryk de rejsende får af byen; de er en del af byens brand. Vi skal proaktivt sikre, at landets nuværende og nye stationer ikke reduceres til et trinbræt og en parkeringsplads, men bliver bylivsgeneratorer, der bidrager til bylivets udvikling fremfor utryghed. En investering i trygge stationsområder, er en investering i byen som helhed.

Det er tid til at vi prioriterer udviklingen af stationsområderne som helhed – også økonomisk.

[1] https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-danskerne-og-kollektiv-transport-2021

[2] Strandbygaard, S. K. (2019). Passengers’ fear of crime at train stations: the influence of the built environment. Technical University of Denmark, Department of Civil Engineering.