This website uses cookies

We use cookies to integrate with our video provider and for anonymized website traffic statistics.
Cookies are small text files stored on your device, which let's a vendor know not who you are, but that your visit across different pages in the website is from the same browser on that device, and hence probably from the same visitor.

If you at some point logged in or identified yourself on our site or at one of the third party services below, your personal data may have been associated with some of these cookies.

You may opt out of all non strictly necessary cookies.

Read moreRead less

Statistics cookies are used to create anonymous statistics of visitors interaction with the website.
Social media cookies allows us to integrate with well known social media platforms with the purpose of a mixture of marketing, statistics and social interactions on the third party platform.
Neccesary to display Vimeo videos

DEBATINDLÆG: MERE LER I BYGGERIET - HVIS VI TØR?

I en tid, hvor klimakrisen kræver, at vi gentænker alle aspekter af vores byggetraditioner, står lerjord som et stærkt og innovativt alternativ til beton. Lerjord er et materiale, der måske virker gammeldags, men som har potentiale til at revolutionere fremtidens byggeri.

Hvis vi tør.

Har du jord i hovedet?

Mit engagement i lerjord begyndte for 20 år siden under et besøg på en kirkegård i Østrig, hvor en mur af ubrændt lerjord fangede min opmærksomhed. Denne oplevelse inspirerede mig til at udforske materialets potentiale som et bæredygtigt alternativ til beton. 

Skip til dags dato, hvor jeg sammen gode partnere har startet Leralliancen.

Her arbejder vi på at genoplive og videreudvikle denne gamle byggeskik ved at kombinere den med moderne teknologi, såsom robotter, der kan præfabrikere lerjordselementer. 

Kort sagt ønsker vi at erstatte beton med stampet lerjord, hvor det giver mening. Målet er at vise stampet lerjords potentiale som en klimavenlig og bærende bygningskomponent. 

Det er projektets ambition at genoplive materialet herhjemme, løfte det til et nyt udviklingstrin i en industrialiseret og skalerbar version og vise dets relevans som en central komponent i fremtidens arkitektur.

Hvad får man, hvis man blander sand, silt, ler og grus? 

Selv om det kan lyde som starten på en dårlig vittighed, så er det opskriften på at sænke CO2-aftrykket i byggebranchen.

En opskrift baseret på gode danske råvarer, som kan laves direkte på byggepladsen. Ved hjælp af robotteknologi kan det, der graves op, på sigt produceres på selve byggepladsen, så transporten minimeres signifikant. 

Beton udleder 25 gange flere CO₂-ækvivalent per kubikmeter end lerjordsvægge, men ler har også en række tekniske fordele, som gør det til et attraktivt valg. 

Det er naturligt temperatur- og fugtregulerende, hvilket kan reducere behovet for mekaniske varme- og kølesystemer i bygninger. Lerjord er uldsweateren, du troligt tyr til hvert efterår. Uldsweateren, du kan ånde i. Den er kvalitet og kan justere din kropsvarme. Den typiske opbygning af vores huse i dag minder derimod om regnfrakken, der gør det sværere for din krop at ånde og lukker fugten inde.

Er lerjord et realistisk alternativ til beton? 

Jeg er klar over, at lerjord ikke vil kunne erstatte beton i alle typer byggeri. Men med de rette teknologiske og arkitektoniske løsninger tror jeg på, at vi kan bygge op til fireetagers bygninger med bærende lerjord som en central komponent. I fremtiden kan vi se hybridløsninger, hvor lerjord og beton anvendes side om side, hvilket vil gøre byggeriet både bæredygtigt og robust. 

Med sit lave CO2-aftryk, sine fremragende tekniske egenskaber og sin tilgængelighed i hele Danmark har lerjord potentialet til at blive en central del af fremtidens bæredygtige byggeri. Argumenterne er trefoldige: CO2-mæssige besparelser, cirkulære potentialer og tekniske egenskaber.

Men hvordan?

»You never change things by fighting the existing reality. To change something, build a new model that makes the existing model obsolete.«

Som arkitekt og opfinder R. Buckminster Fuller påpeger, så skal vi ikke opfinde kompromisser. Vi skal opfinde løsninger, der er markant bedre. Men hvordan?

For mit og Leralliancens perspektiv drejer det sig om at levere resultater, der viser, at teknologien er leveringsdygtig. For vores samarbejdspartnere – herunder ingeniører - drejer det sig om en nysgerrighed til at anvende ler. Det skal ikke nødvendigvis være en hel bygning til en start. Vi kan starte i det små. Forsamlingshuset? Børnehaven? Lagerhallen? Måske sidder du med et projekt lige nu, hvor det kunne passe ind?