HELLE JUUL: VI MANGLER FORSTÅELSE FOR SAMMENHÆNGEN MELLEM BYUDVIKLING, PLANLÆGNING OG FOLKESUNDHED
Ved at tænke i proaktive løsninger – såsom adgang til grønne områder, sundhedsvenlige og inviterende bymiljøer og innovative løsninger på tværs af sektorer – kan vi reducere sygdomsbyrden og styrke borgernes generelle trivsel, skriver Helle Juul fra Juul Frost Arkitekter.
I forrige uge publicerede Altinget en liste med borgeres lokalpolitiske prioriteringer, et år før kommunalvalget. Når vælgerne bliver spurgt om de vigtigste emner, peger mange på ældrepleje, folkeskoler og sundhed og forebyggelse.
Disse tre områder er ikke blot kerneopgaver for kommunerne, men også fundamentale for samfundets sociale sammenhængskraft og borgernes trivsel.
Med en aldrende befolkning er det afgørende, at ældreplejen får tilstrækkelige ressourcer og kvalitet. Det handler ikke kun om at sikre basal omsorg, men også om at skabe fysiske rammer, der understøtter livskvalitet for ældre.
Fundamentet for fremtidens folkeskole er samfundets vigtigste institution, når det kommer til at forme fremtidens borgere. Investering i læring, trivsel, sociale færdigheder og moderne undervisningsmetoder er nødvendige for at ruste børn til fremtidens krav. Samtidig er folkeskolen et sted, hvor fællesskab og inklusion skal trives, hvor de fysiske rammer igen er af vital betydning.
Forebyggelse er en økonomisk nødvendighed
Et særligt interessant fokusområde for mig er sundhed og forebyggelse. Her er det jo glædeligt at se, hvordan den lokale dagsorden harmonerer med anbefalingerne fra Juul Frost Arkitekters publikation ’Fremtidens urbane sundhedskultur’ fra 2022.
Det holistiske perspektiv, der peger på at forebyggelse gennem bedre fysiske rammer og nye måder at tænke sundhed på, åbner op for helt nye perspektiver i lokalpolitikken. Forebyggelse er ikke kun en sundhedsmæssig prioritet, men også en økonomisk nødvendighed.
Ved at tænke i proaktive løsninger – såsom adgang til grønne områder, sundhedsvenlige og inviterende bymiljøer og innovative løsninger på tværs af sektorer – kan vi reducere sygdomsbyrden og styrke borgernes generelle trivsel.
En helhedsorienteret tilgang skaber værdi da det netop er i krydsfeltet mellem ældrepleje, folkeskoler og sundhed, at lokalpolitik kan skabe størst værdi. Ved at kombinere de bedste erfaringer med innovative tiltag fra ’Fremtidens urbane sundhedskultur’, kan vi skabe forebyggende fysiske rammer, der styrker livskvaliteten for både nuværende og kommende generationer.
Som lokalpolitiker handler det derfor om at lytte til vælgernes prioriteter og samtidig tænke visionært. Det er en balancegang, der kræver mod, indsigt og evnen til at samarbejde – men resultaterne kan gøre en verden til forskel.
Selvom det er veldokumenteret, at de fysiske rammer spiller en afgørende rolle for folkesundheden, er det ofte svært at skabe ørenlyd for dette perspektiv i beslutningsprocesser.
Manglende forståelse for fysisk planlægning som sundhedsfaktor
Mange af de sygdomme, der plager det moderne samfund – ensomhed, isolation, stress og fedme – kan i høj grad spores tilbage til de miljøer, vi lever i. Derfor er det oplagt at tænke sundhedsfremme ind i planlægningen af byer og lokalområder.
Manglende forståelse for fysisk planlægning som sundhedsfaktor er en åbenlys risiko.
En af de største udfordringer er, at der ofte mangler en grundlæggende forståelse for sammenhængen mellem byudvikling, planlægning og folkesundhed.
Sundhed ses traditionelt som et område for sundhedssektoren, ikke for byplanlæggere eller arkitekter. Denne silo-opdeling gør det vanskeligt at få beslutningstagere til at prioritere forebyggelse gennem fysiske rammer.
Modstand mod investeringer i forebyggelse
Forebyggelse kræver langsigtede investeringer, som ikke altid giver øjeblikkelige resultater – og det kan være svært at kommunikere værdien af dette i en politisk kontekst, hvor kortsigtede gevinster ofte prioriteres. Når midler skal fordeles, vægtes akutte behov som hospitaler og pleje ofte højere end forebyggende tiltag som sikre gangstier, grønne velbelyste områder eller tryghedsforbedringer i byrummet.
Ved at tænke sundhed og trivsel ind i byplanlægningen kan vi forebygge mange sociale og helbredsmæssige udfordringer: Godt planlagte byområder med attraktive stier, parker og cykelruter kan motivere folk til at bevæge sig mere i hverdagen.
Boligområder, der fremmer interaktion mellem beboere – som fællesarealer og inviterende byrumsdesign – modvirker ensomhed og isolation. Kriminalpræventive principper som ’øjne på gaden,’ god belysning, og åbne, aktive facader i stueetager kan få folk til at føle sig trygge, så de tør bevæge sig ud i det offentlige rum.
Tværfaglige indsatser modvirker silotænkning
Undersøgelser viser, at adgang til grønne områder ikke kun reducerer stress, men også skaber rammer for sociale møder og fysisk aktivitet. Så vejen frem er tværfagligt samarbejde og evidens. For at overkomme barriererne kræver det en tværfaglig indsats, hvor sundhedseksperter, byplanlæggere, sociologer og politikere arbejder sammen om helhedsorienterede løsninger.
Det kræver også en stærkere evidensbaseret tilgang, hvor vi kan dokumentere de langsigtede økonomiske og sundhedsmæssige gevinster ved at tænke forebyggelse ind i de fysiske rammer. Ved at prioritere forebyggelse i byplanlægning kan vi skabe byer, hvor folk ikke blot bor, men trives – med mindre stress, bedre social sammenhæng og færre livsstilssygdomme. Det er en investering, der betaler sig tilbage i både livskvalitet og økonomi.