DEBAT: SOLCELLER BØR PLACERES I VEDTAGNE SOLCELLEZONER
Forskning viser, at vi godt kan opstille målbare faktorer for solcellers æstetiske virkning: altså hvordan solcelleanlæg opleves. Det skal bruges til at stille konkrete krav om placering, integrering og udformning af solcelleanlæg i landskabet og byområder, skriver Helle Juul, Line Stybe Vestergaard og Mads Angelsø fra Juul Frost Arkitekter.
Debatindlægget er bragt hos byrummonitor.
Vores landskab er resultatet af årtusinders geologiske og samfundsmæssige udvikling. Det spejler naturkræfter og vores kultur, produktion og natursyn gennem tiden. I dag sætter klimaforandringer og energikrisen sit præg på landskabet. I det nye energilandskab fylder vindmøller, biomasse- og power-to-x-anlæg og ikke mindst solceller mere.
Mens mange har vænnet sig til vindmøller i horisonten, skaber solceller stor debat. De sorte paneler optager store arealer. De bryder med vores mentale billede af det danske landbrugslandskab med bølgende gule marker og læhegn. Og det sætter os i et prekært og ambivalent dilemma mellem etik og æstetik. Vi ved, at solceller er for det fælles bedste, men de kommer på bekostning af landskabelige værdier og en uspoleret udsigt.
Indbringende at leje ud til sol
Det er en god forretning at leje jorden ud til sol. Mere indbringende end at bortforpagte eller dyrke afgrøder. Lange lejeaftaler på op til 40 år giver landmænd en lang og sikker indtægt på jorden. Det er en tidshorisont, der rækker udover kommuneplaner og ind i en fremtid med teknologiske nybrud.
Så spørgsmålet er, om vores nuværende teknologiske udvikling skal diktere udformningen af fremtidens landskab? Nej, vi bør være på forkant med udviklingen og sætte kursen for fremtidens løsninger. Sådan sikrer vi, at de ikke kommer på bekostning af landskabelige og arkitektoniske værdier, men bidrager til dem.
Først og fremmest har vi brug for nationale og lokale strategier for placeringen af solceller med kommune- og lokalplaner som centrale værktøjer. Strategier, der baseres på helhedsorienterede, komparative analyser og vurderinger af alternative placeringer på tværs af land og by – til det bedste for beboernes trivsel og med fokus på den merværdi, som ligger ud over den konkrete energiudvinding.
Derfor er der også brug for politiske rammer, der fremmer innovative løsninger i vores byområder. Hvis solcelleanlæg i byerne skal være et reelt supplement til solceller i det åbne land, skal det kunne betale sig at eksperimentere med by- og bygningsintegrerede anlæg på lige fod med etableringen af solceller i det åbne landskab. Udviklingen må være incitamentsbåret.
Man kan godt måle æstetisk virkning
Danske Landskabsarkitekter har formuleret 10 dogmer for fremtidens solcelleanlæg. Et af dogmerne appellerer til, at vi skal stille krav om æstetisk stillingtagen til blandt andet skala og holistiske kvaliteter. Og det er godt. Men hvordan arbejder vi med æstetiske beslutninger i praksis?
Forskning viser, at det er muligt at opstille målbare faktorer for solcellers æstetiske virkning: altså hvordan solcelleanlæg opleves. De kan bruges til at stille konkrete krav i forhold til placering, integrering og udformning af solcelleanlæg i landskabet og byområder. Faktorerne omfatter blandt andet synlighed, graden af integration, farve og kontrast til omgivelsernes farver, genskær, mønstre og tekstur, geometriske gentagelser, og hvordan solcellerne er grupperet i landskabet eller på facader.
Ligesom landbrug placeres i landbrugszoner, bør solceller via en national eller kommunal kortlægning udelukkende placeres i vedtagne solcellezoner. Zoner udvalgt fagligt, troværdigt og efter bedst tilgængelig viden.
Helhedsløsninger er tværfaglige
Da det for nuværende er samfundets mål at fremme brugen af solceller, er det en bunden opgave at fremme en større accept af og forståelse for solceller i vores landskab og byer. Det kræver løsninger, der vækker nysgerrighed og skaber indsigt i sammenhængen mellem natur, økologi, klima og energi – mellem det lokale og globale.
Og så er der brug for nye rammer om samarbejdet. For helhedsorienterede løsninger kræver tværgående samarbejder mellem fagligheder, sektorer og med lokalsamfundene. Fælles samskabelsesprocesser sikrer integrerede og innovative løsninger. Næste generation af solceller vil fylde mindre, producere mere energi og kunne organiseres anderledes.
Vi tror på, at de udvikles i et tæt samarbejde mellem producenter, arkitekter og landskabsarkitekter. Sammen sikrer vi innovative løsninger, der bidrager med merværdi og bygger bro mellem æstetik og etik.