NY SAGSARKITEKT: VELKOMMEN LAURA!
Vi er glade for at byde Laura Cesaroni velkommen til tegnestuen. Laura er arkitekt med mere end 10 års erfaring på tværs af arkitektur og ingeniørfaget – og på tværs af Europa. Hos Juul Frost Arkitekter skal hun bidrage med sin tværfaglige tilgang og sans for detalje.
Tre hurtige til Laura:
Hvordan har det været at gå fra at have dit eget til at blive en del af en tegnestue?
Det har faktisk været rigtig dejligt. Mit arbejdsliv har ændret sig meget – før arbejdede jeg forskellige steder, men ofte alene. Nu kommer jeg hver dag til tegnestuen, og det giver en helt anden rytme og energi. Jeg savnede at have kollegaer omkring mig, kunne dele tanker, få sparring og blive inspireret af andres projekter. Det sociale betyder meget for mig.
Hvordan bruger du erfaringer fra dit arbejde på tværs af Europa i dit arbejde?
Jeg er meget glad for de projekter, jeg har arbejdet på; de har været meget forskellige og spredt over flere lande. I Italien lærte jeg meget om materialer og sans for detaljer, mens tiden i Danmark har givet mig fokus på funktionalitet og bæredygtighed. Hvert projekt har inspireret mig og givet nye perspektiver, som jeg bruger i mit arbejde i dag.
Hvad laver du, når du ikke er på tegnestuen – og hvor henter du inspiration?
Når jeg ikke er på tegnestuen, rejser jeg, besøger udstillinger og udforsker byer, og så arbejder jeg på mine egne projekter og kreative idéer. Jeg bliver inspireret af arkitektur, materialer og stemninger i forskellige kulturer, men også af hverdagen. Jeg er meget social og deltager ofte i forskellige events, hvor jeg møder nye mennesker og får nye perspektiver.
Velkommen til, Laura!