SILJANGADE ER NOMINERET TIL RENOVERPRISEN 2022!
Med energibesparende installationer, bevaring af betonkonstruktionen og nye facadeelementer, der kan genbruges, viser Siljangade, hvordan renovering både kan spare CO2-udledning og skabe et kreativt miljø for små, lokale virksomheder, start-ups og iværksættere.
Juul Frost Arkitekter har i tæt samarbejde med NREP, Jönsson A/S og MOE Denmark transformeret Siljangade fra nedslidt industri til co-working og co-living space.
”Det, der kan inspirere andre ved Siljangade som projekt, er, at man har konverteret en gammel industribygning til et spændende iværksættermiljø, hvor man kombinerer bolig og erhverv i ét. Det synes jeg kan inspirere særligt kommuner landet over til at have lidt mere mod på at åbne op for nye måder at bo og arbejde på.”, lyder det bl.a. fra nomineringsudvalget
Renoverprisen uddeles hvert år til det bedste renoveringsprojekt i Danmark. I anledning af prisens 10 års jubilæum uddeles der i 2022 priser i tre kategorier: Bolig, erhverv og institutioner. 144 renoveringsprojekter blev indstillet til prisen, og feltet er nu kogt ned til 9 nominerede i 3 kategorier. Vi ses til prisfesten i september!
Se alle de nominerede projekter her!